Del

”Hvis jeg smækkede et Dannebrog på forsiden af Arbejdersangbogen og et lille billede af Kasper Hjulmand nede i hjørnet, så ville alle sige, at sangbogen viser de værdier, som herrelandsholdet i fodbold bygger på,” siger teaterchef på Teatret Møllen, Nikolaj Mineka, der har instrueret teaterkoncerten Arbejder bygget på sange fra arbejderbevægelsens sangbog. ISCENE har fanget ham og teaterkoncertens komponist Johannes Smed for at høre, hvad den gamle socialdemokratiske sangbog kan fortælle danskerne i dag.

”Arbejdersangbogen er interessant at tage fat i, fordi det er materiale, der egentlig splitter os. Halvdelen af danskerne vil mene, at Arbejdersangbogen ikke er noget for dem, fordi de ikke er socialdemokrater eller venstreorienterede. Men hvis man kigger ned i den, så rummer den faktisk mange almendanske værdier. Værdier, som vores samfund er bygget på. For mig er det meget historisk materiale. Ligegyldigt om du er blå eller rød eller gul eller orange, så kan du ikke komme uden om, at arbejdsbevægelsen har været med til at bygge det samfund og den model, vi lever efter i dag,” siger teaterkoncertens instruktør – og teaterchef på Teatret Møllen – Nikolaj Mineka. 

Det er lykkes ISCENE at fange både ham og komponisten Johannes Smed på en fælles forbindelse midt i den hektiske slutspurt op imod premieren. Den 16. september har teaterkoncerten premiere på Team Teatret i Herning og kommer i løbet af spilleperioden rundt i store dele af Danmark.

arbejder teaterkoncert arbejdersangbogen
Nikolaj Mineka, teaterchef på Teatret Møllen og instruktør på teaterkoncerten Arbejder. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning.

Fokus på kollektivets betydning

”De sidste to år har virkelig sat fokus på, hvor meget kollektivet betyder. Hvor meget samfundssind og solidaritet betyder, og hvordan vi har formået at holde sammen og støtte op om hinanden. Det er værdier, jeg oplever som danske, og som kan findes i rigtig mange af teksterne i Arbejdersangbogen. Det er sjovt, for hvis jeg forsøgte at give sangbogen til en gruppe mennesker, så ville der nok være en masse, der ikke ville have den, fordi den er socialdemokratisk eller venstreorienteret. Men hvis du smækkede et Dannebrog på forsiden af den og et lille billede af Kasper Hjulmand nede i hjørnet, så vil alle sige, at sangbogen viser de værdier, som herrelandsholdet i fodbold bygger på. Det stærke kollektiv,” fortæller Nikolaj Mineka.

Selv om teaterchefen lægger vægt på det alment gyldige i de værdier, der er repræsenteret i sangbogen, kommer man ikke uden om det politiske element i både bogen og i teaterkoncerten, siger han.

arbejder teaterkoncert arbejdersangbogen
Teaterkoncerten Arbejder, Teatret Møllen og Team Teatret. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

”Jeg tror i virkeligheden, at det er ret svært at lave teater, der ikke på en eller anden måde er politisk. For i det øjeblik, vi sætter noget på scenen, så har vi tilvalgt noget og valgt noget fra. Og når vi arbejder med materialet, så kan man godt sige, at der er en politisk vægtning, men det er ikke det vigtigste for mig. Der er nok nogen af dem, der ser forestillingen, som vil sige ’det der er mit socialdemokrati’, og der vil sikkert også være nogen, der tænker, at ’det var det her, Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen burde være, men det er det jo ikke længere’. Der vil også være folk, der tolker det i en helt anden retning. Det synes jeg netop er pointen med teaterkoncerten. Folk kan få mange forskellige ting ud af den. Og der vil helt sikkert være nogen, der kan se den som politisk, men det er ikke det, vi er gået efter.”

Ikke bare en politisk håndbog

Det er komponist, musiker og lyddesigner Johannes Smed, der har fået til opgave at give nyt liv til udvalgte sange fra Arbejdersangbogen – en sangbog, som han efter eget udsagn overhovedet ikke kendte, før han gik i gang med arbejdet.

”Jeg vidste godt, at den eksisterede, men jeg havde langt større kendskab til Højskolesangbogen og Salmebogen. Så jeg var egentlig lidt skeptisk over den. Hvorfor findes den overhovedet? Og er det bare en politisk håndbog? Men når jeg bladrede i den, kunne jeg se, at der var mange af sangene, der handlede om fællesskab og sammenhold, og som ikke handler om politiske ting, men om dansk kultur. Så vi har udvalgt nogle sange til koncerten, som er helt klassiske, røde protestsange, men vi har også valgt alle mulige andre sange. Og der er jo også nogle af sangene, som man kan finde i alle mulige andre sangbøger, for eksempel Jens Vejmand og Det er hvidt derude.”

arbejder teaterkoncert arbejdersangbogen
Johannes Smed i teaterkoncerten Arbejder, Teatret Møllen og Team Teatret. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Ny dynamik til gamle sange

En del af de udvalgte sange vil være kendt af de fleste blandt publikum, og netop derfor har Johannes Smed arbejdet med at give dem et nyt udtryk, så de opleves på en ny måde.

”Hvis det er en sang, som folk kender i forvejen, har jeg forsøgt at tviste den ret meget, så den ikke er så umiddelbart genkendelig. Og omvendt hvis det er en sang, der ikke er så kendt, men hvor teksten for eksempel er vigtig. Så har jeg ladet den stå så rent som muligt. Det har været en grundregel for mit arbejde. Derudover har jeg arbejdet meget med dynamikken i musikken. Hvis teksten for eksempel er meget sød, så har jeg drejet musikken i en voldsom retning for at give den noget modspil. Og så synes jeg også, at der er noget i at finde skrøbeligheden i sangene og i spillernes måde at synge sangene på. Uden at spillerne måske ved det, så har jeg forsøgt at tage sangene hen et sted, hvor den ikke ligger lige til højrebenet for dem. Det sætter nogle af spillerne i en situation, hvor de formidler sangene på en mere direkte måde.”

Han fortæller, at variation og dynamik fylder meget i hans arbejde. Så sent som et par uger før premieren har han ændret instrumenteringen i nogle af stykkerne for at gøre voldsomme sange blide og blide sange voldsomme – alt sammen for at gøre dynamikken i forestillingen bedre.

arbejder teaterkoncert arbejdersangbogen
Teaterkoncerten Arbejder, Teatret Møllen og Team Teatret. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Det handler om de fælles værdier

Ligesom der er leget med instrumentering og energi i de gamle sange, er der også leget med tanken om, hvem der synger dem. Og ikke mindst hvad afsenderen af sangen betyder for publikums opfattelse af den. 

”Hvis du tager sådan en sang som Brødre, lad våbnene lyne – en rigtig protestsang – og lod sygeplejerskerne synge den, så ville den blive betragtet som en protestsang. Men hvis du lod landsholdet synge den, så ville man sige, at det var en kampsang, for nu skal vi ud at vinde over Færøerne,” siger Nikolaj Mineka. 

”Jeg håber, at publikum hører teksterne og reflekterer over, at teksternes indhold afhænger af dem, der synger dem,” supplerer Johannes Smed. ” Bliver det råbt eller hvisket eller sunget? Det, synes jeg, er essensen i alle sangene. Det er måden, det bliver sagt på, der sætter et aftryk og skaber et nyt billede af teksten.”

Nikolaj Mineka er enig: ”Teaterkoncerten er en enormt åben kunstform, så man kan tolke alt muligt ind i det. Men jeg håber, at de vil gå hjem med et nyt take på Arbejdersangbogen, et nyt take på vores samfund – så de tænker over, hvor meget, der samler os, frem for det, der splitter os,” slutter han.

teatret møllen logo

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Teatret Møllen med fuld redaktionel frihed for ISCENE.