Populært lige nu

Annonce

Kulturkapellet Aarhus – nyt samlingssted for vækstlaget åbner denne weekend

Kulturkapellet Aarhus er et nyt projekt, som har til formål at give unge fra det scenekunstneriske vækstlag rammer og faciliteter til at udvikle og fremvise scenekunst i fællesskab med andre kreative, foretagsomme og ambitiøse unge i Aarhus og omegn. I denne weekend er der officiel åbning for alle interesserede.

Annonce

Kulturkapellet Aarhus er opstået i et samarbejde mellem de to etablerede, frivillige vækstlagsforeninger Scenekunsthuset Aarhus og Quonga samt fire kulturinstitutioner i Aarhus: Børnekulturhuset, Ungdomskulturhuset, Teaterhuset Filuren og Performing Arts Platform, der alle har bidraget med støtte og sparring i forbindelse med oprettelsen og udviklingen af stedet. 

LÆS OGSÅ: Kulturkapellet – samlingspunkt og scene til vækstlaget

Ny aarhusiansk ungescene

Det gamle kapel på Amtssygehuset er blevet omdannet til en ny aarhusiansk ungescene, hvor både eksisterende og kommende medlemmer af Scenekunsthus Aarhus samt andre unge kulturaktører får mulighed for at optræde med forestillinger og koncerter samt afvikle andre kunstneriske og kulturelle aktiviteter og events. Tanken er, at det skal være af unge, med unge og for unge. Stedet kommer desuden til at indeholde øve- og mødelokaler til de to drivende foreninger og deres medlemmer. 

Til åbningsceremonien byder programmet blandt andet på taler, forskellige performances, rundvisninger, drinks, live musik og meget mere. Det er ikke kun indvielsen af lokalerne, der fejres, men også hele det scenekunstneriske vækstlag og de mange mennesker herunder.

Annonce

Den officielle åbningsfest for Kulturkapellet Aarhus er lørdag den 25. september, hvor alle interesserede er velkomne. Kulturkapellet er placeret i det gamle kapel på Tage-Hansens Gade 2, bygning 5 i Aarhus, hvor receptionen afholdes fra kl. 14-23. Se mere her.

Kilde: Kulturkapellet Aarhus

Annonce

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Teater mellem tørresnore og trampoliner – festivalen HaveSpektakel forvandler baghaver til fællesskab og scenekunst

Blandt de mange større festivaler finder vi igen i år også den mindre HaveSpektakel, der atter forvandler Vanløses villakvarterer til et levende gadeteater fyldt...