Forleden var fejringens dag – og en sejr for kulturen, som flere bekendtgjorde på Facebook. For det var dagen, hvor både CPH STAGE og Applaus kom på finansloven. En stor sejr, ikke kun for dem, men for både branchen og publikum, som i den grad bliver styrket i fremtiden.
Det hjælper at holde fast og insistere på, at scenekunst er vigtigt. Teatret er ”ej blot til lyst”, og det er den fagprofessionelle debat og kritik af scenekunsten heller ikke.
Den fagstærke kritik og formidling er det afgørende bindeled mellem scene og sal. Den styrker samtalen om scenekunst, folder værkerne ud, reflekterer ikke bare over kunsten, men også over det at være menneske. Den perspektiverer tematikker, vækker inspiration og styrker den fremtidige scenekunst med fagstærk kritik og reflekteret feedback.
Men den landsdækkende faglige kritik er efterhånden en truet race, som på de landsdækkende medier skal konkurrere om klik og kendisfaktor – og her taber samtalen om scenekunst ofte terræn og flytter sig derfor til mindre medier og fagstærke bloggere.
Men som vi ved, koster det knaster at producere professionel formidling. Det ved politikerne også godt, og derfor er der i Danmark afsat 357 millioner kroner til Mediestøtteordningen. Den går bare ikke til kunstformidling eller fastansættelser af scenekunstskribenter, som derfor lever en prekær tilværelse med indkomst fra anmeldelse til anmeldelse, som kulturredaktøren bestiller.
Tidsskriftstøtteordningen, som skal: ”Bidrage til at kvalitetssikre og styrke præsentation af, samt debat og samtale om kunst og kultur” har 1, 7 millioner at gøre godt med til de mindre kulturmedier i hele feltet af kunstformidling. Det kræver ikke stor talforståelse at se, at det holder lidt hårdt at producere professionel formidling til hele feltet for de moneter. Til sammenligning uddelte kulturrådet i Norge i september midler til kritik og tidsskrifter, hvor scenekunstmediet Scenekunst.no modtog 1.450.000, mens Shakespearetidsskrift til samme uddeling blev tildelt 1.150.000. Og det er blot deres scenekunstmedier i en pulje med flere millioner til en bred vifte af kunst- og kulturmedier.
Nu er der jo medieforhandlinger i gang, og med den gode nyhed fra den vedtagne finanslov forleden er dette en opmuntring til jer som branche om at være med til at diskutere, hvilken samtale om scenekunst I vil have fremadrettet og om at stille krav til politikerne. Så kan vi sammen sikre en fagstærk dialog, gjort levedygtig i det store medielandskab, om den kunstart, vi alle er så passionerede omkring – hvad enten vi anskuer den fra scenen eller salen.
