Detour Dance Festival fejrer mangfoldigheden i street- og club dance med et stort 10 års jubilæumsprogram i Dansekapellet fyldt med hip-hop, house, break og vogue af førende kunstnere fra ind- og udland. Trods festivalensstore succes er det ikke lykkedes at nå målet om at få værker spillet på andre af landets scener.
I Dansekapellets gård summer det af forventningens glæde denne lørdag aften, hvor forestillingerne skal spille for tredje gang. Formålet er at vise spændvidden og den tekniske variation inden for street- og club dance med de allerbedste fra feltet. Det må siges at lykkes, når vi for fuld udblæsning får serveret de dygtigste kunstnere i en imponerende line-up af værker.
Detour Dance Festival finder sted hvert år og produceres og kurateres af stifter og kunstnerisk leder Sara Jordan selv, som giver kunstnere en unik platform for at skabe forestillinger, som dansegenrerne normalt ikke får mulighed for i Danmark uden egen scene. Mens de internationale navne spiller en titel op til 80 gange på turneer, får de danske kunstnere som udgangspunkt ikke spilletid på andre danske scener end under Detour festivalen, fortæller festivalens stifter.
Højt kunstnerisk niveau oser af overskud
Duoen Innefficient består af de franske koreografer og dansere Kvamé og Clémentine. De indledte aftenen med R&B-inspireret sprød House. Kvamé på synthesizer og Clémentine på tværfløjte og sang. Kvamés dans var et visuelt billede af hver en impuls, frasering og pause i musikken, som smeltede sammen til et meget effektivt hele af alt, hvad vi skulle opleve resten af aftenen: Sang, rap, musik, dans, kultur og historier.
Dernæst kom Flockey Ocscor på scenen. Han er fra Tyskland med Congolesiske rødder. Som en af de mest anerkendte streetdansere i verden, er det en sjælden fornøjelse at se locking på dette niveau direkte inspireret af Michael Jackson og James Brown, men i hans egen frie stil. Solostykket hedder Free og indeholder både rap og dans om at ville livet så meget, at man tager afsked med familien og risikerer at dø:
”I put my destiny in a wooden boat… I am not afraid of the ocean… tomorrow may never come.” Gribende beretninger om politik, fjendtlighed og venskab danses med ekvilibristisk footwork og udtryksfulde arme i et tempo og med en plasticitet som flydende, varm lava. Martin Danielsens lysdesign går fra lilla haze til håbets farve grøn til teksten: ”I keep losing faith in everything… you are my only hope.”
Jordisk gylden origami og livet i det kølige blå hav
Tentacle Tribe fra Canada opfører værket Origami Mami, der danses af en trio af kvinder, herunder koreografen Emmanuelle Lé Phan. Deres stil er hiphop tilsat moderne dans, der frem for alt har en musikalsk, legende og eksperimenterende tilgang til bevægelse. Impulser forplanter sig fra danser til danser, og arme og ben interagerer som origami i et ofte akrobatisk partnerarbejde med skarpe synkronformationer.
Den dragende koreografi skaber mønstre og formationer, og publikum udstøder tilråb ved headspinns, slo-mo’s, freezes og kast. Kostumerne af Cool Koala er i orange og brune nuancer som en varm sommerdag. En kreativ brug af spots til at indramme dansere skaber et intelligent, stramt og velfungerende design.
Olivia Sol Anselmo fra Danmark viser værket In these waters for fem udtryksfulde dansere med lyddesign af Martin Danielsen. I lyse, gazetynde kostumer belyst af havblå spots fra loftet skabes bølgende mønstre på gulvet. Det giver spil og dybde til havets univers, hvor organismer og dyr får liv fra hiphop og moderne dans med både skarpe piruetter og organisk flydende formationer. Der er energiske synkrone gruppedanse og skulpturelle formationer på gulvet, der er på højde med koreografiske tendenser i centraleuropa.
Magiske spidermen og farverig mystik
Toniah Pedersen præsenterer Yellow is the new color – en rejse ind i musikaliteten med jazzy klavermusik og medrivende rytmer af Bugge Wesseltoft og Lido samt lysdesign af Toniah og Martin Danielsen. Vilde dansere i sort tøj springer eksplosivt ind og ud af oplyste firkanter i det mørke rum med energi og et nærvær som magi. De flyver ud af en haze, som dansende spidermen eller sci-fi væsener med så stort teknisk overskud og præcision i formationer og freezes, at man som publikum bliver blæst bagover.
Sara Jordan har for første gang fået støttemidler til at producere sit eget værk Gender science X Domina, som i år har premiere i Detour Dance Festivals program. Hendes søster, Lucy Love aka Baby Blood, har komponeret det fascinerende live lydunivers, der smelter sammen med koreografien og den stærke visuelle iscenesættelse. Allerede inden publikum er helt på plads efter pausen, er vi omringet af dansere iført storslåede og farverige kostumer blandt andet inspireret af bibelske ikoner, afrikansk voodoo og gothic art.
En cirkel af luftblæsere står midt på scenen og holder et hvidt klæde magisk flyvende. Der er oplyste trekanter på gulvet, skyggevirkninger af projektioner med blåt lys på bagscenen og senere lilla spots designet af Martin Danielsen. Sammen med de udtryksfulde dragter, masker og hovedbeklædninger skabes et eventyrligt univers til en mangfoldig koreografi fra mellemøstlig inspireret dans til popping og bevægelser som dyr.
LÆS OGSÅ: Danser Marie ’Gumdrop’ Paldrup: “Jeg kommer til at arbejde antiracistisk i alt, hvad jeg gør”
Workshops, talks og debatter
Ud over state of the art kunstnere og forestillinger rummer Detour Dance Festival workshops med både danske og internationale kunstnere i forskellige stilarter og teknikker. Der var morgentræning i Talawa Teknik ved Thomas Talawa Præstø og Wolman Michelle Luciano, House Intensive med Kvamé, koreografi og koncept med Emmanuelle fra Tentacle Tribe og Freestyle med Flockey. Kunstnerne deler således ud af deres store viden til nye og erfarne dansere, der ønsker at højne deres niveau.
Talks er en anden vigtig del af vidensdelingen. Tirsdag holdt Thomas Talawa Prestø en peer to peer om dansens praksis og teknik ud fra et dekoloniseringsperspektiv centreret omkring Afrika og Caribien. Søndagens communitydag, ”Community Grounds” var for organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med brune og sorte dansekulturer. Jade Soul fra Freedom Movement holdt foredrag om intersektionalitet, anti-racisme og anti-sorthed.
Debatten er en fortsættelse af eksisterende initiativer for at bidrage til et bedre miljø indenfor dans. Der debatteres ansvar og retningslinjer i institutioner og undervisning for at nedbryde uligheder fx i forhold til funding af udøvere af afrodiaspora danse- og kunstarter. Tidligere tiltag er fx netværk for communities i street- og club dansemiljøerne og forebyggelse af diskrimination og splittelse i dansemiljøet generelt. Målet er at give bedre muligheder og rettigheder til street- og club dansere i de nordiske lande.
10-årsfejring med en trist status
De seks værker i årets line-up til Detour Dance Festival er hver for sig og sammen intense, magiske og kraftfulde vidnesbyrd om, at street- og club dance for længst er kommet til scenen for at blive. Samtidshistorierne emmer af mangfoldig koreografi på et meget højt teknisk og kunstnerisk niveau, der kunne have fundet sted i New York eller Amsterdam. Sara Jordan undrer sig derfor over, at værker skabt af professionelle koreografer på deres felt, stadig ikke ses på store danske scener på linje med værker i moderne dans.
Hun udtaler i presemedelelsen: “Da vi startede festivalen for 10 år siden, håbede vi, at den kunne være med til at bane vejen for street- og club dance på de store scener, og jubilæet giver anledning til at tænke over, om vi har nået det, vi gerne ville. Og desværre er svaret, at der er langt igen. Det har en kæmpe publikumsappel, men det er en sjældenhed på de store danske teater- og dansescener i modsætning til fx i Norge og Sverige.”
Flere højt anerkendte koreografer med over 20 års træning i streetdance har i følge Sara Jordan taget konskvensen og overvejer at gå på kompromis med deres kunst ved at søge statsstøttede danseuddannelser i moderne dans. Et eksamensbevis herfra vægtes generelt højere, når der skal søges støttekroner end at være en autodidakt, fri kunstner, der turnerer verden rundt, men som stadig ikke kan få scenetid i Danmark.
Gadens dans på de store scener
Sara Jordan vil blive ved med at lave Detour Dance Festival, selvom det er trættende at skulle repræsentere hele miljøet, som hun siger: ”Kulturinstitutioner og udvalg har ofte et fastlåst syn på street- og club dance. Det er fint til underholdning på awardshows eller som baggrund til optrædende artister, men ikke som selvstændige, kunstneriske værker.”
Sara Jordan mener, at der er et dansehierarki, hvor teknik er associeret med ballet og moderne, mens de færreste kender den store bredde af stilarter, teknikker, kulturer og mennesker, der gør sig gældende inden for street-og club dance. Hun nævner, at den bevægelse mod mangfoldighed, der finder sted i samfundet lige nu, også bør afspejles i scenekunsten og de værker, der gives tilskud til:
”Indenfor street- og club dance risikerer vi at tabe en generation af koreografer på gulvet, hvis det alene er festivaler som Detour Dance Festival, der hvert år tager dem ind og giver dem mulighed for at producere værker.”
Drømmen er at blive anerkendt på lige fod med moderne dans og ballet, og at der kommer en bredere repræsentation i de udvalg, der uddeler støttekronerne, evt. i form af co-kuratorer, så beslutninger tages på baggrund af viden og ikke som fordomme. Indtil da er det på 10. år et begrænset publikum, der oplever perlerækken af værker, der derefter går i dvale for de danske koreografiers vedkommende. Som Flockey synger: ”No one is listening, I don´t understand. I am a friend.”
Se program for dette års line-up til Detour Dance Festival her.
Fakta
Detour er skabt af Sara Jordan i 2012 med henblik på en øget repræsentation af street- og club dance på de store scener. For at udvikle sig og koreografere værker som scenekunstner, valgte hun at stifte en platform til sig selv og andre kunstnere med henblik på at skabe større mangfoldighed indenfor dans.
Dansehallerne co-producerede festivalen de første 5 år, der samtidig fik nye publikummer til Dansehallerne og kickstartede projektet. Det er støttet af Københavns Kommune, Statens Kunstfond og private fonde.
Detour var dengang de eneste, der co-producerede med kunstnere i genren og oftest direkte til Detour. Sara Jordan kan kuratere de internationale værker til festivalen, men da der ikke er støtte til danske kunstnerne, stiller Detour selv produktionsfaciliteter til rådighed, så kunstnere som Toniah kan udvikle hele forestillinger.
