Sommertiden egner sig godt til teatervandringer under den høje sol eller i tusmørkets stemningsfulde lys. ISCENE vandrede i weekenden med i både Helsingør og København, hvor to meget forskellige fortællinger med døden som omdrejningspunkt udspillede sig.
I Helsingør samles vi i Toldkammerets gård og får uddelt høretelefoner. Efter ugers tørke drypper det en smule i tusmørket, da vi begiver os afsted gennem de gamle gader. Vi er langt tilbage i tiden, for Hexetestamentet af den nystartede RE:connect Performancegroup hædrer otte kvinder, der i 1626 blev dømt for trolddom og brændt på bålet.
Et lys for hvert navn
Vi ledes gennem gaderne med Marine, en af de otte kvinders, stemme i ørerne. Bag ruderne lurer de pestramte, mens hun fortæller om at (vel)signe og kende urter, der kan hjælpe de syge. De evner bliver hendes undergang i et overtroisk samfund, hvor man angiver sin nabo af nid eller under tortur.
I tre tableauer møder vi Marine. I træet fortæller hun om sine kundskaber, på pestkirkegården samler hun forgæves de dødes knogler sammen, bag kirken synger hun klagende “Smerte, smerte,” mens hun udspændes på pinebænken.
Så samles vi på den runde plads, hvor kvinderne klargøres til henrettelse, inden vi i samlet procession går mod bålet på havnen. Her bryder nutiden ind og forestillingen åbner sig som et ritual, en 400 år forsinket hyldest af kvinderne, hvor spinkel sang blander sig med fortælling og vores messen af de uendeligt mange navne på andre kvinder, der led samme skæbne og nu får hvert sit lys i en kreds om bålet.
Vi er med i ritualet
Scenograf og instruktør Dorte Holbek står bag Hexetestamentet, der har originalmusik af Tin Soheili og koreografi af Adelaide Bentzon. Det er en sanselig vandring, der folder sin makabre og misogyne fortælling ud i billeder og toner, der kan mærkes. Et hold af kostumierer har sammen med borgere fra Helsingør skabt de røde kapper udsmykket med blandt andet skeer, nøgler og ure, som symbolsk giver kvinderne en form for værdighed tilbage.
Helsingør Kammerkor og byens pigegarde indgår sammen med andre frivillige i forestillingen, hvilket skaber en fin bro mellem dengang og nu og peger på vores alles ansvar for hekseprocesser, uanset hvilken form de antager i forskellige tider – og i overleverede traditioner som Sankt Hans-bålet, hvor heksen heldigvis efterhånden er en sjælden gæst.
Hexetestamentet spillede i Helsingør 15. – 17. juni 2023.
Se forestillingstrailer for Hexetestamentet her.
Ad Memory Lane
På Vesterbro er vi dagen efter på en helt anden dødsrejse. Hans er en ældre herre, lidt genert og bundet til sin kørestol. Hans hjælper fra plejehjemmet tager os med på Den sidste udflugt til steder, der har betydet noget i Hans’ liv. Hjælperen er ganske kæk og glad for at arrangere, men har også et fintfølende øre for Hans’ behov.
Rask går vi ned ad Sønder Boulevard, passerer Hans’ barndomshjem i nummer 107 og huset på den anden side, hvor Hans’ kusine døde under bombardementet af Shellhuset. Han lægger en blomst og så er vi på farten igen fulgt af måbende børn og nysgerrige voksne. Forbi Byens Kro og P-pladsen, hvor Hans spillede fodbold som barn. Ingen af dem findes mere. Det gør J. C. Jacobsens Have på Carlsberg-området, som vi dvæler i, inden turen fortsætter forbi store villaer og ind i Søndermarken gennem Hans’ ungdommelige digterdrømme.
Varmt menneskeligt nærvær
Det blev ikke helt som i drømmene, men i parken mødte Hans sin Ella, og snart danser vi efter Hans og hans hjælper, der mere og mere er gået i ét. Vi ender under det store træ, hvor vi læser digte op, som Hans kan lide det, og giver tid til refleksion over livets sidste tid og de ord, der kan fange en flig af den.
Den sidste Udflugt er sidste del i Det Olske Orkesters trilogi Overlevelse i nyere tid og følger efter Det førerløse menneske (2021) og Det kontaktløse forhold (2022). Trilogien indkredser ensomhed gennem samspillet mellem dukke og dukkefører, og lykkes hele vejen, men måske i særlig grad i Den sidste udflugt, med at skabe et menneskeligt nærvær, der åbner et refleksivt, eksistentielt rum. En lille, poetisk hverdagsfortælling med store dybder.
Den sidste udflugt spiller på Forsøgsstationen 15. – 30. juni 2023 og går derefter på turné.
Se forestillingstrailer for Den sidste udflugt her.
Hexetestamentet og Den sidste udflugt bruger begge døden som fortællemotor, den første strukturel og historisk, den anden nutidig og eksistentiel. Den første dyster i pestens tid, den anden vemodig ved livets afslutning, men mere munter i sit anslag, for livet var trods alt mest godt. De sætter sig i én på hver sin måde ved at bringe den vandrende, sansende krop i spil som del af de vedkommende fortællinger.
