Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Anne Barslev: “Vi kan flytte stemninger, opfattelser og verdensbilleder med musik”

Fredag den 6. oktober blev det officielt, at operainstruktør Anne Barslev tiltræder som ny operachef ved Den Jyske Opera til maj næste år. ISCENE har talt med den kommende operachef om hendes visioner for Den Jyske Opera. 

Først fem korte spørgsmål om fremtiden.

Annonce

Hvis du skal fuldende følgende sætninger, hvad skal der så stå?   

Jeg var den, som… ”slog et ordentligt slag for diversiteten, folkeligheden og kærligheden til opera”.

Om 10 år er Den Jyske Opera ”stadig en vigtig brik i det store danske og internationale opera-puslespil”.

Det største aftryk, Den Jyske Opera fik sat, var… ”at vise, at opera til alle tider og stadig er en relevant måde at lære om os selv på”.

Den Jyske Operas største succes var… ”at vokse og overleve i et kulturlandskab under støt stigende pres, både økonomisk og trods faldende publikumsantal”.

Det bedste, vi gjorde for publikum, var… ”at holde døren åben til et magisk univers, fuld af læring, livslektioner og store oplevelser”.

En vigtig brik i det store danske og internationale opera-puslespil

Hvad er din vision for Den Jyske Opera?

“Først og fremmest vil jeg fortsætte det gode arbejde og fortsat sende en masse opera af høj kvalitet ud på landevejene. Vi skal sørge for, at Den Jyske Opera afspejler befolkningssammensætningen, vi skal se lidt nærmere på børneområdet, og så er det faktisk vigtigt for mig, at jeg ikke kaster omkring mig med løfter og tiltag, inden jeg har sat mig ordentligt ind i organisationen, lært den at kende og fornemmet mulighederne.

Jeg er cirka en uge gammel i en stilling, der endnu først træder i kraft om otte måneder. Så der er masser af tid til at sammenkøre virkeligheden med de idéer og holdninger, jeg har. Jeg ser lige tiden an”.

Hvad tager du med videre fra før og hvorfor dette?

“Jeg stod på en scene for første gang for cirka 42 år siden og instruerede min første forestilling for ret præcis 30 år siden. Så det er vel tæt på en form for livstid i den her branche, som jeg elsker så højt. Jeg føler mig som et uadskilleligt produkt af alle de erfaringer, jeg har gjort mig i den tid. Det er som om, opera bor i hver en pore af mig. Så først og fremmest tager jeg mig selv med. Jeg har jo stået i hundredvis af forskellige organisatoriske konstellationer, fra mega produktioner til de helt små og nære. Alle er lærerige. 

Rent kunstnerisk så handler opera altid om kontakten til publikum

Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke før har stået i med-spidsen for så stor en organisation – og det er jo præcis det: Jeg er ikke alene, for den nye direktør Claus Pettersson står lige ved siden af. Og det samarbejde glæder jeg mig utrolig meget til.

Rent kunstnerisk så handler opera altid om kontakten til publikum, om at fortælle en historie i fællesskab. Man siger, at jeg er folkelig. Og det tog mig lige noget tid at finde en plads til den beskrivelse på mine indre hylder. Men faktisk er det blevet til det største kompliment. For kunsten, operaen, handler jo om at være i kontakt med publikum, folket. Og det kommer jo også til at afspejle sig i de valg, jeg skal tage de første fire år”.

Hvor sætter du ind med helt nye tiltag, og hvad inkluderer disse tiltag? 

“Igen, så er det faktisk lige tidligt nok at gå i gang med at tale decideret om nye tiltag. Jeg er fan af at evolutionere og ikke revolutionere. Jeg skal forstå Den Jyske Operas DNA, før jeg sætter fra land. 

Som jeg nævnte tidligere, så har jeg gjort mig en masse tanker, som jeg har delt med bestyrelsen i Den Jyske Opera undervejs i ansøgningsprocessen, og det er klart, at en del af grunden til, at valget faldt på mig, er netop de idéer og holdninger, jeg lagde på bordet. Men jeg holder kortene lidt tæt til kroppen endnu. 

Jeg holder kortene lidt tæt til kroppen

Og hvad angår organisatoriske tiltag, så handler det til en start om, at direktør Claus Pettersson og jeg skal finde hinanden ledelsesmæssigt. Det er en relativt ny ledelseskonstruktion for Den Jyske Opera med en administrativ leder og en kunstnerisk leder på samme organisatoriske niveau, og det er jo bare til vores fordel, at han og jeg med ret friske øjne kan gå i gang med at samarbejde om ledelsen af Den Jyske Opera. Det glæder jeg mig utrolig meget til”.

Hvad kan publikum glæde sig til at opleve, som de ikke har oplevet før din tid som operachef? 

“Lyserøde elefanter i bastskørt? Ej, det ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare på uden at blive konkret. Men jeg håber, at vi kommer til at kunne vise et bredt snit. Både meget stort, og måske projekter i mindre formater. Jeg har en masse, jeg har lyst til at vise publikum. 

Jeg har lyst til at vise dem hele min verden af bevægende historier, af storslåethed og mavepustere. Jeg har lyst til at skabe fællesskaber. Jeg hørte for mange, mange år siden en klaverkoncert af Rachmaninov i Concertgebouw i Amsterdam.Jeg sad på balkonen og kiggede ud over publikum, og pludselig gik det op for mig, at alle åndede i takt, publikums åndedrag fulgte musikken. Det var ret tæt på en religiøs oplevelse at mærke 1500 mennesker vibrere på samme frekvens i fællesskab. 

Jeg har en masse, jeg har lyst til at vise publikum

Det var virkelig storslået og næsten frygtindgydende. Musikken har en enorm magt og kan flytte os tættere sammen, vi kan flytte stemninger, opfattelser og verdensbilleder med musik. Om publikum har oplevet det før, eller om vi kommer til at kunne give dem dette, vil tiden vise”. 

LÆS OGSÅ: Anne Barslev bliver ny operachef på Den Jyske Opera 

Anne Barslev blev fredag den 6. oktober 2023 udnævnt som ny operachef for Den Jyske Opera. Hun begynder på posten 1. maj 2024, hvor hun overtager efter Philipp Kochheim.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...