På Aarhus Teater har huskunstnerparret, Sigrid Johannesen og Laura Løwe, taget hul på deres første fælles fortællinger under temaet Twisted Fairytales. Deres første forestilling er en gendigtning af Maren Uthaugs roman En lykkelig slutning, der handler om en slægt af bedemænd. Her fortæller de to kunstnere om eventyrfortællinger uden happy endings.
Hvorfor eventyr?
Sigrid: “I denne sæson er vi optagede af at undersøge, hvordan vores kollektive fortællinger kan se ud i 2023. Vi er begge vokset op i en tid formet af “And they lived happily ever after”. Med eventyr, der lovede os en logisk, sammenhængende verden – med tydelige helte, skurke og prøvelser man skulle gennemleve.
Verden i dag ser helt anderledes ud. Vi fornemmer alle, at noget er helt galt, men virkeligheden er så kompleks. Der findes ingen tydelige helte og ingen nemme løsninger på de prøvelser, vi skal gennemleve. Så hvordan kan man lige nu forestille sig en lykkelig slutning på en verden i krise?”
Vi fornemmer alle, at noget er helt galt
Menneskets skyggesider
Laura: “Vi forbinder eventyr med børnefortællinger, godnathistorier, letbenede Disney-film, med glade prinsesser i glimmerkjoler, hvor et bryllup mellem mand og kvinde er svaret på en lykkelig slutning.
Men de oprindelige eventyr er fyldt af barske billeder, onde stedsøstre og mødre. Det er i virkeligheden Snehvides biologiske mor, der gentagne gange forsøger at slå Snehvide ihjel i bitterhed over datterens ungpigeskønhed, og det er Hans og Gretes egen mor, der efterlader dem til at dø i skoven.
Det er en voldsom æske at åbne
Eventyrene arbejder med menneskets skyggesider, og selvom det altid ender godt for dem med ædle hjerter, så er der ingen nåde for grumme søstre og stedmødre med store næser. Det er en voldsom æske at åbne. Man står med kontrasten i de grusomme fortællinger og en klar barndomserindring om et poleret Disney-univers, og det spændfelt er en stor gave at arbejde med i et scenerum”.
Sammensmeltning af virkelighed og eventyr
Hvad er det for universer, I vil skabe, og hvordan skaber I dem?
Sigrid: “Med Twisted Fairytales er vi meget optagede af at lade klassiske eventyr-symboler og eventyr-æstetik møde en virkelighed, der er ved at gå i opløsning, og udfolde, hvad der sker i mødet mellem eventyrene og vores katastrofesamtid.
Vi vil udfordre de almindelige kærlighedsfortællinger og de lykkelige slutninger
En lykkelig slutning er vores første forsøg på at undersøge moderne eventyrfortællinger. Med udgangspunkt i Maren Uthaugs fortælling om en mands store (nekrofile) kærlighed, vil vi udfordre de almindelige kærlighedsfortællinger og de lykkelige slutninger, vi er blevet præsenteret for af Disney, Hollywood og Netflix – for måske kan den lykkelige slutning i virkeligheden se helt anderledes ud i dag, end vi har fået fortalt?”
Laura: “I En Lykkelig slutning har vi forsøgt at skabe et så realistisk rum som muligt. Og vi har forsøgt at skabe et rum, hvor publikum kan spejle sig i den døde, identificere sig med liget, som bedemanden forelsker sig i.
Vi har placeret publikum i bedemandens kølerum. Der hvor man klargør de døde til kisten. Der hvor vi alle ender, men de færreste af os har været. Et rum med blanke overflader, kuldeblæsere og en klinisk lugt af klor og rengøringsmidler. Og publikum skal selv op på de blanke borde, og ligge som en død under lagenet”.
Twisted Fairytales og sære skønhedsidealer
Laura: “I vores næste forestilling i Twisted Fairytales, Sleeping beauties, undersøger vi de feminine skønhedsidealer gennem de kendte eventyrprinsesser og deres (sted)mødre. Vi møder Tornerose, Snehvide og Askepot i glimtende balkjoler og dukkelignende, sminkede ansigter, og blander de velkendte prinsesseeventyr med moderne skønhedstrends.
I Askepot skærer de onde stedsøstre en hæl og en tå for at passe glasskoen. Det er et fantastisk scenisk billede og ikke særlig langt fra den virkelighed, vi er i. Vi vil undersøge nogle af de voldsommere ting mennesket går igennem, for at opnå skønhed og evig ungdom.
Det er et fantastisk scenisk billede og ikke særlig langt fra den virkelighed, vi er i
For et par år siden var “Kylie Jenner challenge” et stort Internet-fænomen, hvor unge piger skabte undertryk med deres mund i et lille glas, så al blodet strømmede ud i læberne og fik dem til at vokse. Men det hændte, at glassene sprang på grund af trykket, og de unge piger fik glasskår i ansigterne. Og i Real Housewives of New York er det ikke unormalt, at kvinderne skider i bukserne, når de er ude, da de fleste af dem dagligt tager afføringsmiddel, som en del af deres slankekur.
I 2020 beslaglagde man en mystisk container med 13 tons lyst og skinnende menneskehår, der skulle bruges til den stigende efterspørgsel på hår-extensions og parykker. Man fandt ud af, at det dyre, lyse menneskehår, store popstjerner og unge kvinder verden over sætter på deres hoveder, stammer fra kvinder i fangelejre. Disse billeder kunne stamme fra de gamle, oprindelige eventyrsamlinger, men de er fra nu. Og det er de billeder, vi er optaget af. Billeder af længslen efter skønheden og det grumme, der smelter sammen”.
Et personligt krigsråb
Hvad håber I at have skabt med jeres Twisted Fairytales, når sæsonen er slut?
Sigrid: “Det kommer til at lyde patetisk, men på sin vis har denne sæson for mig en helt personlig nødvendighed. De fleste dage spørger jeg mig selv, om det virkelig giver mening at arbejde med scenekunst, når verden ser ud, som den gør – for jeg fik jo gode karakterer i gymnasiet, ikke? Burde jeg så ikke lave noget helt andet? Noget der skaber mere værdi – hvad det så end vil sige – blive læge, jurist, arbejde i FN eller forske i nye energiformer?
Et forsøg på at insistere på fortællingens magt og betydning i en verden i krise
Twisted Fairytales er altså for mig et helt personligt krigsråb: Et forsøg på at insistere på fortællingens magt og betydning i en verden i krise. Et håb om, at når vi træder ind i et rum, hvor vi sammen kan være angste, usikre, grimme og ubegavede – hvor virkeligheden kan eksistere i al sin vanvittige kompleksitet – så kan det ske, at vi måske går derfra med en lidt større tro på vores fælles fremtid. Så kan vi måske i et kort øjeblik forestille os, at vi sammen kan gøre noget andet.
Eller også sker det modsatte – at alt vi laver flopper, og teatret i dag viser sig at være reduceret til navlebeskuende underholdning for de rigeste. Det vil tiden vise. I så fald er jeg nok den, der er skredet – så ses vi på den anden side. Af hvad ved jeg bare ikke. Så lad os da håbe, at det hele får en lykkeligere slutning”.
LÆS OGSÅ: En lykkelig slutning – mesterligt foruroligende bedemandsmonolog
