Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Grænsevogteren – stærk fortælling om et enkelt menneskes sidste kamp

Teatret Møllen og Sans-1 er gået sammen om en autentisk, sønderjysk lydteaterforestilling. Jesper Dupont har nænsomt instrueret Brian Wind-Hansens Grænsevogteren, så der er plads til refleksion og de mange uudtalte følelser, som fortællingens karakterer gennemlever.

“I sin brændende Embedsbolig på denne Grund faldt den 26. Maj 1944 Grænsegendarmeriets Chef, Oberst Svend Bartholin Paludan-Müller efter 3 Timers Kamp – ene mod tysk Overmagt”.

Sådan lyder indskriften på det hvide marmormindesmærke, der er rejst for obersten i Gråsten. Og det er netop historien om denne dag, da Paludan-Müller kæmpede alene mod fyrre tyske soldater, som Teatret Møllen og Sans-1s nye lydteaterforestilling Grænsevogteren handler om.

Ordene maner billederne frem

Brian Wind-Hansens historie er, som det indledningsvist understreges, “fiktion baseret på virkelige begivenheder, steder og personer”. Ole Sørensen indtager rollen som vært og alvidende fortæller, der ikke blot beretter om begivenhederne udefra set, men også sætter sig direkte ind i nogle af karakterenes tanker og stiller spørgsmålstegn ved andre personers udtalelser.

Sørensen fortæller os om den dag i 1944, hvor grænsevogteren Svend Bartholin Paludan-Müller fra sin embedsbolig kæmpede “ene mand mod fyrre”. En bolig, hvor haven beskrives detaljeret med den store blodbøg, sommergrønt græs og blomster i flor. Således manes billederne tydeligt frem på nethinden til en fortælling, som publikum selv vælger, om de vil lytte til hjemme eller høre, mens de bevæger sig omkring i Gråsten, hvor det hele fandt sted.

Samtidig høres svage smæld og råbende mandestemmer i baggrunden

”Man kan næsten fornemme lugten af krudt og de smældende skud,” siger Sørensen. Samtidig høres svage smæld og råbende mandestemmer i baggrunden i Jesper Duponts lyddesign. Et lydtapet, der indeholder alt fra den knasende lyd af fodtrin i grus og behagelig baggrundsmusik til den klirrende lyd af glas, der splintres, og brag fra eksploderende håndgranater.

Ole Sørensen er fortæller i lydteaterforestillingen Grænsevogteren, Teatret Møllen og Sans- 1. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning
Ole Sørensen er fortæller i lydteaterforestillingen Grænsevogteren, Teatret Møllen og Sans- 1. Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Stemningsmættet fortælling

Indimellem afbrydes Ole Sørensens fortællestemme af stemmerne fra de mennesker, han beretter om. De bryder kortvarigt ind og overtager historien. Det gælder såvel Thomas Clausen Rønne som oberstens underordnede, der fortæller, hvorledes han fik ordre til at forholde sig i ro og ikke gribe ind, som Bodil Jørgensen som tjenestepigen Henny, der kun lige netop blev reddet ud af huset, før tyskerne for alvor satte angrebet ind.

En rørende skæbnefortælling om en mand, der ikke vil gå på kompromis

Grænsevogteren er en times stemningsmættet fortælling, hvor Dupont i sin instruktion har lagt vægt på pauserne. Skuespillerne giver sig god tid, dvæler ved ordene, og skaber derved en velfungerende og tankevækkende dybde i historien.

Det er en rørende skæbnefortælling om en mand, der ikke vil gå på kompromis og se sit land i fjendens hænder. Men det er også en fortælling om mennesker, relationer og krig – og om, hvor svært det er at udpege én version af en historie, som værende den endegyldigt sande.

Manuskript: Brian Wind-Hansen. Instruktion og lyddesign: Jesper Dupont. Produceret af Teatret Møllen, Sans-1 og Useeum.

Medvirkende: Ole Sørensen, Asger Reher, Bodil Jørgensen, Thomas Clausen Rønne, Betty Glosted, Thomas Leth, Lærke Enevig Holst, Jesper Dupont, m.fl.

Kan lyttes i appen Useeum fra 13. oktober 2023.

Seneste

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med afsæt i det lokale satiriserer svært underholdende over samtiden. Den lille storbyrevy i det mikroskopiske...

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...