Teaterseminar 2023 – scenekunstens Hjallerup Marked i fin form

Midt i november mødtes Danmarks Teaterforeninger med teaterproducenter og andre aktører på årets Teaterseminar, der ud over et stort antal pitches og præsentationer også bød på indsigt i og paneldebat om AI. ISCENE var med hele weekenden.

Danmarks Teaterforeninger er landets største opkøber af scenekunst. De mange foreninger under paraplyen lægger repertoire og står for salg, markedsføring og afvikling af alle de forestillinger, der spilles rundt i alle afkroge af Danmark af et hav af scener, kompagnier og andre producenter. Hvert år mødes de til scenekunstens Hjallerup Marked, Teaterseminaret, hvor der præsenteres, handles og inspireres.

Teaterforeningerne opfattes ofte, som teaterpublikum generelt, som en aldrende flok, og de grå hårtoppe er da også i flertal, da vi tjekker ind i Kolding, hvor årets Teaterseminar løber af stablen. For teaterforeningernes vedkommende skyldes det nok blandt andet, at arbejdet er tidskrævende og derfor – som i de fleste andre foreninger – appellerer mere til mennesker uden fuldtidsjob.

Vi spotter dog også en del unge blandt opkøberne, for mange teaterforeninger har for at nå nye målgrupper og forberede et generationsskifte tilknyttet ungegrupper, der har indflydelse på repertoirevalget. UngtTeaterVejle var fx stærkt repræsenteret lørdag, hvor de sammen med resten af repræsentanterne fra TeaterVejle diskuterede sig frem til dette års indkøb.

Markedspladsen

Teaterseminaret er et marked. Gange og rum på konferencecentret er fyldt med producenternes stande. Her kan man få en uddybende snak, kigge i brochurer og få et hurtigt kig på en forestillingstrailer. Inde i den store sal går det så løs fredag med den første af weekendens fire pitch-sessioner, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med. 77 producenter er på scenen i løbet af de to dage og har hver seks minutter til at vække teaterforeningernes interesse. Det er barske vilkår, til gengæld er publikum koncentrerede og grifler flittigt noter til de efterfølgende forhandlinger om, hvad deres forening skal købe ind.

Udbuddet er bredt – og de garvede producenter husker at sige “Forestillingen er optaget i Garantiordninger/Refusionsordningen,” hvilket både er et kvalitetsstempel og gør dem billigere at købe for teaterforeningerne.

Vi bliver præsenteret for smalle, stedsspecifikke performances, revy og syng-med-forestillinger, vi ser dans i alle afskygninger og lytter til oplæsninger med musik. Temaerne spænder fra vinkler på klimadebatten til fremskrivning af videnskabens oversete kvinder, og formaterne fra dansabel fortolkning af hverdagens pres til poetisk gøgleri, opera og dukketeater.

Der er ganske mange danseforestillinger, enkelte samtidscirkusperformances og de fysiske præsentationer vækker genklang i salen. Om de senere bliver omsat til salg er sværere at sige.

Nye veje

Da jeg senere på aftenen møder et par repræsentanter fra Skanderborg i hotellobbyen, går snakken netop om dans. Det er sværere at sælge, fortæller de, og derfor er de en smule mere tilbageholdende med at købe forestillinger af den type. De reflekterer som de fleste andre, vi taler med, meget over, hvordan de skal tiltrække nye målgrupper, og her kan genrer som netop dans og cirkus måske være en vej at gå.

Eller man kan gøre, som de gør i fx Silkeborg og på Vestfyn, hvor man køber de smalle forestillinger i pakker og sender dem ud i flere små byer i deres område, så scenekunsten kommer til at række så langt ud som muligt.

Produktionsfællesskabet PRFRM kom også med et bud på at formidle forestillinger, der er sværere at sælge. De gennemfører sammen med Danmarks Teaterforeninger i næste sæson projektet FÅ FOLK I TEATRET for tre teaterforeninger, hvor de hjælper med at lægge en formidlingsstrategi og varetager konkrete opgaver med markedsføring, partnerskaber og aktiviteter i forbindelse med forestillinger. De deltagende teaterforeninger skal forpligte sig til at sætte mindst tre smalle forestillinger på repertoiret.

Læs mere om projektet hos PRFRM her.

Personlig storytelling sælger varen

Mellem pitch-sessionerne er der både fredag og lørdag præsentationer fra tre intimscener, hvor producenterne har en halv time til rådighed, og dermed også mulighed for dialog med teaterforeningerne.

Mange producenter vælger at spille længere uddrag af deres forestillinger. Vi smuttede fredag ind hos Teatergrad, der havde tre forestillinger med, herunder den endnu ikke færdige Hotspot om Danmarks kolonihistorie, og hos Teatret Svalegangen, der atter sender En lille smule ubehag og Fem kvarter ved 200 grader på tur, inden Teater V rundede fredag aften af med en fuld version af deres Bankofeber for fuld plade. De tre garvede producenter kender deres publikum og mestrer den personlige storytelling, der sælger varen.

Troels Hagen Findsen fra Out of Balanz har tidligere deltaget på Udviklingsplatformen for Scenekunsts fællesstand for frie producenter, men er i år med på egen stand og med et uddrag af mobilkomik-forestillingen Going Nowhere på en af fredagens intimscener. Da vi talte med ham efter seminaret, fortæller han, at de opkøbere, der indtil nu har henvendt sig, alle så uddraget på intimscenen, så det er også en måde at få publikum i tale til en mindre kendt genre, i dette tilfælde samtidscirkus.

Lørdag lagde vi først vejen forbi Det Kongelige Teater, hvor instruktør Thomas Bendixen præsenterede I tilfælde af og Eks. Teatret håber, at forestillingerne med temaerne krig og kærlighed kan adressere verdens konfliktfyldte tilstand, så kunsten kan skabe et andet rum for samtale.

Vandreforestillinger virker

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) lagde i år igen fællesstand til ti smalle producenter og inviterede lørdag inden for på en af intimscenerne med stedsspecifikke forestillinger på programmet. Genren er i vækst og ser også ud til gro ude i teaterforeningerne. UP havde inviteret Tora Balslev fra Daily Fiction og Dorthe Lindahl fra Teater i Aabenraa, der købte forestillingen på Teaterseminar 2021 til at dele deres erfaringer.

Forestillingen ændrede publikums syn på byens sten og asfalt, fortalte Tora Balslev, mens Dorte Lindahl fortalte, at de solgte forestillingen blandt andet gennem den lokale byhistoriske forening og at de lykkes med at tiltrække nyt publikum – dog nogle helt andre, end de havde forventet. Gitta Malling fra Statens Kunstfond opfordrede til at sælge hver forestilling på sin måde, for publikum er ifølge hende nysgerrige og vil gerne opleve nyt, hvis de kan se sig selv i det, som her at se sin egen by på en ny måde.

LÆS OGSÅ: ISCENEs interview med artikel om vandreforestillingen City Matters

Også teater for børn og unge

Lørdagens sidste besøg var på Teatercentrums intimscene-session, hvor direktør Dorthe Skøtt Bébe udtrykte glæde over, at der allerede er så mange børneteaterproducenter med på Teaterseminar, men selvfølgelig ønsker, at der kommer flere med, og derfor er Teatercentrum med for første gang.

”Teatret er nuets kunst, hvor man møder sig selv og fællesskabet med de andre, kunsten kan give os de frirum i hovedet og kroppen, som kan gøre os robuste til at være i den verden, vi er i,” sagde hun og opfordrede til at orientere sig på Teatercentrums forskellige platforme, hvor de formidler scenekunst til børn og unge året rundt.

Kunstig intelligens forvandler scenekunsten

Lørdagen blev afrundet med festmiddag og uddeling af Danmarks Teaterforenings priser, men næste morgen sad vi atter klar i fællessalen. Ikke flere pitches, men tema om kunstig intelligens, AI, der selvfølgelig også vil få indflydelse på teaterkunsten. Læs om prisvinderne her.

Ditte Ylva Olsen og Stine Pagh fra Teater Fantast præsenterer et par scener fra forestillingen DATA DATA om computerens historie, og forsker ved DTU, der har bygget forestillingens robot, Sebastian Ray Mason, forklarer, hvordan den fungerer baseret på primitive algoritmer.

Derefter fortalte immersionsdesigner Jakob la Cour om sine projekter. Han arbejder i feltet mellem kunstig intelligens og Virtual Reality (VR), idet han ser det som en vej til at udvikle scenekunsten og nå nyt publikum, fordi immersion, dvs. at blive omsluttet af oplevelsen, som en yderligere udvidelse af den oplevelse et computerspil tilbyder, adresserer den nye måde at se verden på. VR kan fx reproducere det rumlige og skabe universer, vi kan bevæge os i som avatarer.

Han peger på, at det er overraskende, at AI som ChatGPT som noget af det første har bevæget sig ind på det kreative område, og han har selv brugt den til både manuskriptudvikling og til at udvikle billede og lyd i sit nyeste værk, Hybrid Sensation. Han peger også på, at AI fungerer som den menneskelige hjerne, men den er ikke menneskelig, men ifølge Jakob la Cour “et helt nyt morfende væsen, en firedimensionel skabning”.

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Hybrid Sensation

Panelets perspektiver på AI

Med dette svimlende blik ud i fremtiden fik Jakob la Cour, Sebastian Ray Mason, Ditte Ylva Olsen og Stine Pagh selskab på scenen af forperson for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, og leder af Teater V, Pelle Koppel, hvor Gitta Malling modererede en paneldebat, der kom vidt omkring aspekterne af AI i scenekunsten.

Generelt var der enighed i panelet om, at scenekunsten skal forandre sig med teknologien. Men tilgange og positioner varierede. Teater Fantast ønsker med DATA DATA at afmystificere det digitale og deres robot får ikke lov at improvisere. Jakob la Cour taler derimod om at gå med den store forandring i vores perception, som han ser komme, blandt andet båret af generationer, der er vokset op i/med computerspil, mens Pelle Koppel ønsker at favne det digitale og få det til at spille sammen med teatrets live-aspekt, og Benjamin Boe Rasmussen har fokus på sine medlemmers rettigheder, der udfordres af de digitale muligheder.

Panelet runder forestillingen SKY66EN, hvor en AI spiller sammen med en skuespiller, og Sebastian Ray Mason mener, den er “et pragteksempel på en sprogmodel, det vil sige en AI, som løber løbsk. Den har ikke adgang til data, men den har trænet på data. Den skal give et svar og er trænet til at være meget selvsikker. Det svarer til, at jeg beder nogen om at hallucinere og roser det”. Han mener dermed ikke, det giver mening at tildele en AI intentionalitet, fordi den kun reagerer på det, vi putter ind i den.

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af SKY66EN

Kunstneriske muligheder og kunstnernes rettigheder

Pelle Koppel sætter spørgsmålstegn ved, om AI kan flytte scenekunsten for langt fra sin centrale historiefortælling, og Stine Pagh ønsker at forankre teknologien i vores verden, mens Jakob la Cour ser kunstneriske muligheder for at lave andre fortælleuniverser, “der ikke går fra A-Z, og hvor publikum er mere i centrum og går på opdagelse”.

Spørgsmålet om rettigheder fylder også i debatten. Benjamin Boe Rasmussen refererer til de nylige konflikter med streamingtjenester, der ønsker at betale kunstnere én gang lige meget, hvor meget de bruger optagelser af deres stemme og krop i fremtiden, som man allerede gør i computerspil. Gitta Malling udtrykker bekymring over, om markedet tager helt over, fordi hun ser kunsten som vigtig i udviklingen af AI, og her kræves også den fødekæde, som Benjamin Boe Rasmussen plæderer for at bevare, selvom han erkender, at spillerne i fremtiden skal være mere agile i forhold til nye formater.

Tak for i år

Formiddagens tema gav masser at perspektiver at tale videre om, da teaterforeningerne hævede taflet for denne gang og drog hjem med taskerne fulde af aftaler. Nogle aftaler laves typisk først senere på sæsonen og dem, der vil se lidt mere, før de beslutter sig, kan fx benytte sig af festivalen CPH Stages nye tilbud om en skræddersyet tur for teaterforeningerne under festivalen i maj/juni.

Vi forlod årets Teaterseminar med en stor glæde både over teaterforeningernes dybt engagerede arbejde for at bringe scenekunstens ud i alle hjørner af landet og over en ramme, der formår at kombinere en stramt styret tidsplan med plads til dialog på tværs af producenter og foreninger.