Mikkel Schrøder står sammen med Christine Astrid bag Aarhus Revyen, der har premiere 5. april, og Svendborg Sommerrevy, der spiller senere på sæsonen i Rottefælden i Svendborg. ISCENE har talt med ham om at drive to så forskellige revyer, men samtalen gav også en selvironisk refleksion over makkerparret ”tradition og fornyelse” og en tur i helikopteren over kunstens betydning i en tid præget af fake news og clickbait.
Jeg fanger Mikkel Schrøder på telefonen et par uger inde i prøverne på Aarhus Revyen 2024, og revydirektøren når både at hilse omkring sig og tage imod en levering fra Carlsberg, mens vi taler om at være den ene del af direktørparret i Det’Revy, som ud over at stå for revyen i Aarhus, der spiller for anden gang i år, også driver Danmarks ældste, stadig aktive revy, Svendborg Sommerrevy, Rottefælden, der har 140 år på bagen.
Snebolden ruller på den rigtige måde
Jobbet som revydirektør er alsidigt og kræver som en af landets få rent kommercielt baserede genrer mange kasketter, når man fungerer både som kunstnerisk leder, administrativ direktør og praktisk gris. Mikkel Schrøders direktørpartner er hans kone Christine Astrid, og han lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at starte i Svendborg som småbørnsfamilie for kort efter at køre virksomheder i to dele af landet:
”Vores største bedrift er, at vi ikke er blevet skilt af at lave der her vanvid. Men vi så målet og mulighederne, og nu ser vi ting, der går godt. Vi har i år fordoblet publikumsantallet i Aarhus, så snebolden ruller på den rigtige måde,” konkluderer han og peger også på, at noget er drivkraften ligger i de to revyers forskellighed:
Det er ligesom en maraton, hvor man finder noget, der motiverer, ude på kilometer 40
”Det er en dreng og en pige, vi har både den ældste tradition og den yngste revy. Publikum er 20 yngre i Aarhus, og det er mere lokalt her, måske fordi det er en større by, der byder på landsdækkende historier. I Svendborg skal vi i år tilbage til den gamle Rottefælde (lokation, red.), og glæden ved at arbejde i det gamle hus opvejer på en måde sliddet. Det er ligesom en maraton, hvor man finder noget, der motiverer, ude på kilometer 40,” forklarer han, mens han samtidig pointerer:
”Det er sjovt, men det er også alt for hårdt, og det skal man sige højt. Vi bliver ved, fordi vi på scenen har lært, at the show must go on, og så arbejder med 3-årsplaner med målet om at gå i nul og over i drift”.
Man skal kende til skilsmisser og grundskyld
Mikkel Schrøder lover, at vi i Aarhus vil få en revy, der peger fremad med afsæt i traditionen, og som er musikalsk til benet. Men så afbryder han leende sig selv: ”Jeg skyder altid mig selv lidt i foden ved at sige det med fornyelse. Der står jo tradition og fornyelse i alle revyernes pressemeddelelser hvert år, men i år har vi i hvert fald for første gang en stor, anerkendt revy i Aarhus”.
Jeg skyder altid mig selv lidt i foden ved at sige det med fornyelse
Fornyelsen handler mest om den musikalske del, for genren har ifølge Mikkel Schrøder allerede fornyet sig. ”Der findes vel 10-20 grundtekster, som vi går rundt om igen og igen, men revyen har for længst brudt den fjerde væg, og vi spiller jo ikke som Osvald Helmuth længere. I Aarhus fortsætter vi nærmere den udvikling, hvor revygenren brydes med comedy og standup, som Andreas Bo, der i år medvirker i Aarhus, og jeg allerede legede med for 20 år siden på Pejsegården,” forklarer han og præciserer samtidig, at revygenren ikke nødvendigvis taler til alle:
”Jeg har ingen illusioner om at hive tyveårige ind, hvis Bacardi Breezer og tungekys er det vigtigste for dem. Man skal have levet liv og kende til skilsmisser og grundskyld for at værdsætte det, vi arbejder med. Satire er bredspektret, så du skal vide noget om samfundet, hvis du skal sætte det humoristiske op mod det faktuelle”.
Der skal tre ingredienser til en god revy
Teksterne, der netop satiriserer over aktuelle samfundsbegivenheder, er ifølge Mikkel Schrøder et af de helt afgørende elementer i revyen, og en god tekst er for ham en tekst, der overrasker:
”Den skal være bygget godt op håndværksmæssigt, så jeg ikke har mulighed for at gætte pointen, den kan fx blotlægge ironien ved at vende problemstillingen på hovedet. Jo mere raffineret og veludtænkt teksten er, jo bedre bliver nummeret, men det er også afgørende, at spillerne kan både det teatralske og det musikalske,” siger han og slår fast, at en god revy består af ”en tredjedel gode tekster, en tredjedel gode folk og en tredjedel god markedsføring”.
Så griner vi af genkendeligheden og fester instinktivt med, og det er den stemning, jeg gerne vil skabe
Det musikalske element spiller forskellige roller i Svendborg, hvor det er et klassisk revyorkester, og i Aarhus, hvor det er et band. ”I Aarhus har vi en mere nutidig sound og to korsangere, så vi kan trykke den af med en parodi på Toppen af poppen (tv-program, red.) i en sound, der rammer. Så griner vi af genkendeligheden og fester instinktivt med, og det er den stemning, jeg gerne vil skabe,” siger han.
Vi må tage snakken
Mikkel Schrøder har med egne ord ”raslet lidt med sablen i år” over for anmeldere, der traditionelt har indgået i et både fagligt og kommercielt kredsløb med scenekunsten og dermed også revyerne. ”Jeg reagerede på, at jeg i sidste sæson fik anmeldelser, der ikke var konsistente og fagligt dygtige. Jeg tror ikke, det betyder så meget kommercielt, for vores gæster går ikke op i, om en anmeldelse er faktuelt forkert, men det gør vi i branchen,” forklarer han og uddyber:
”Skal vi blive ved med at blive anmeldt, skal der være faglig bund i det. I dag er alt hurtig kommunikation, som vores hoveder ikke kan rumme. Clickbait og negative overskrifter og den, der råber højest som i en reklame fra Elgiganten, vinder. For mig er det det samme med ukvalificerede meninger i anmeldelser. Hvis vi bare udvander kvaliteten, vil jeg helst ikke anmeldes, men hvis de taler ordentlig til mig, så lytter jeg gerne,” siger han og opfordrer branchen til at adressere udfordringen:
Modsvaret til Trumpagtig mangel på faglighed og clickbait er at mødes
”Vi skal ikke nødvendigvis boykotte anmeldere, men vi skal i hvert fald tage snakken. I år har vi kurateret dem, vi vurderer som hobbyanmeldere, fra, og mange af dagbladene kommer alligevel ikke. Så vi må tale om, hvordan vi markedsfører os selv i fremtiden. Vi må rokke båden, så vi i fællesskab kan flytte os. Kunstnere og anmeldere har begge kærlighed til faget, så vi må udfordre hinanden lidt og rykke sammen. Modsvaret til Trumpagtig mangel på faglighed og clickbait er at mødes, og hvorfor ikke om revyernes lettilgængelige folkelighed?,” spørger han, før han sætter endeligt punktum for vores samtale med opfordringen til at være en del af sin lokale revy:
”Kunst er godt i en åndeligt fattig tid, så kom og vær en del af kunsten”.
