★★★★☆☆ På den anden side af døren – børns fantasi vs. skolesystemet

Hos Teaterhuset Filuren sættes der i den nye forestilling På den anden side af døren spot på folkeskolen, og især, hvordan de mange regler og krav påvirker børnenes fantasi i negativ retning.

Freddie er klassens bølle. Ham, der tilbringer mere tid uden for døren end inde i klassen. En rod, der på få sekunder kan få klasselæreren Benedikte helt op i det røde felt. Og så går han i det, som skolens lærere kalder for “lorteklassen”.

Kamma derimod er regelret, flittig og venlig mod andre. Hun går i Freddies parallelklasse, Astronauterne, hvor glæden ved at lære hersker, og hvor læreren Gaia er empatisk og medfølende. Men en dag mødes de to på gangen og et eventyr begynder.

En dør til fantasiens verden

Magnus Iuel Berg har skrevet en sød og fantasifuld historie om en hemmelig, magisk verden, der eksisterer parallelt med folkeskolens rigide univers. Et sjovt sted, hvor børns fantasi kan få lov at blomstre, og det kan være vanskeligt at kende forskel på en enorm edderkop og den gamle engelsklærer. Et meget konkret billede af den opfattelse, nogle har af folkeskolen af i dag som et sted, der i alt for høj grad dræber børns fantasi, når de med al vold og magt presses ned i firkantede kasser.

Mette Ovesen har iscenesat med fin fornemmelse for balancen mellem det humoristiske og det alvorlige. For historien er naturligvis ikke bare sjov og ballade, selvom Magnus Iuel Berg har slået sig løs med de små komiske indslag til de voksne blandt publikum ved at navngive en af skolens lærere John Faxe og den den glitrende, flamboyante studievejleder Preben Kristensen.

Scenografien er enkel, men via Gustav Andreas Bergs lyddesign med den konstante summen af snakkende børnestemmer er vi umiskendeligt på en folkeskole.

Helte og stereotyper

Amalie Mørup spiller Freddie, og Magnus Hald er Kamma. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at roller besættes på tværs af køn, og i dette tilfælde fungerer det virkelig godt, fordi det stiller ekstra krav til og sætter skub i fantasien hos publikum. Derudover indtager de to på overbevisende vis alle fortællingens øvrige roller fra diverse stereotyper inden for lærerstanden til både artige og øretæveindbydende skoleelever.

Men i fokus er vores to, navngivne helte. Kamma ser Freddie sidde på gangen. Smidt ud af klassen af Benedikte, igen! “Han havde brug for en ven,” konstaterer hun, og accepterer mod al sin vanlige sunde fornuft at gå med Freddie på eventyr i stedet for at vende tilbage til sin klasse.

Oplagt for de yngre

Og Freddie ved, hvordan eventyr skabes. Bagerst på skolens bibliotek findes der en hemmelig dør, bag hvilken han har et stort lager af cola, kakaomælk, tegneserier og naturligvis en PlayStation med masser af spil. Men døren leder også de to børn ind i en anderledes, farverig verden, hvor alt kan ske.

Helt konkret sker skiftet også i Astrid Lindgreen Hjerminds scenografi, da den enorme Time Timer, som de fleste folkeskoleelever – dog i mindre udgave – kender alt til, drejes og åbenbarer Freddies hemmelige verden. Her er farverige lamper, smukke planeter, der hænger ned fra loftet og diskolyssætning i Jesper Jepssons lysdesign.

Alt i alt er På den anden side af døren en både sød og sjov forestilling, der dog nok er mest tiltrækkende for de alleryngste børn i målgruppen, som teatret har sat fra 10 år. Umiddelbart kunne aldersgrænsen sagtens rykkes til 8 år, hvor de to børns oplevelser og fantasi måske også ville vække mere genklang end den gør hos børn, der har rundet de 12 år.

LÆS OGSÅ: Folkeskolen til debat: ”Der kan spares mange timer på Aula, hvis vi ser forestillingen sammen”