Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★★ Tarzan’ er musical i verdensklasse

Tarzan på Fredericia Teater sætter helt ny standard for, hvad musical kan i Danmark – det er mesterligt.

Tarzan er ren musical-magi. Fredericia Teater har for længst lagt sig i førertrøjen og vist deres suveræne overlegenhed i forhold til at modernisere det danske musical-landskab – og denne gang løfter de genren op til nye sanselige højder. For Tarzan er mesterlig.

Her er fortællingen om drengen, der vokser op hos aberne, en flok individer, som måske nok støtter på knoerne når de går, men ellers er mest beslægtede med menneskene når de med rørende omsorg, legesyge drillerier, dreadlocks og naturfarvede ”pludderbukser” kaster sig rundt i junglen og værner om deres families sikkerhed. Så når Tarzan møder sine biologiske artsfæller i skikkelse af Jane Porter – en moderne kvinde med fyrigt temperament og lystig adgang til sine drifter, hendes professor-far og de dyrisk drabelige vagter – bliver konfliktens fokus flyttet fra splittelsen mellem natur og civilisation, til en fortælling om at være fanget mellem to kulturer, hvor hverken ’naturfolket’ eller ’de pulsere storbyborgere’ er sande helte, men begge komplekse ’grupper’ som rummer lidt af det hele.

Tarzan
Tarzan på Fredericia Teater. Foto: Søren Malmose

Det er flot fortalt, og det moderne blik på den menneskelige konflikt løfter elegant fortællingen ind i nutiden med dens vedkommende historie.

Men Fredericia Teater har ikke kun blik for det vedkommende, de er også mester i underholdning og der er fart på fortællingen, som forløses suverænt med skarp forkant på musikkens percussive elementer, som driver rytmerne frem til holdet af suveræne skuespillere. For sangerne kan både spille skuespil og fylde musikken med store stemmer og stærke følelser, mens de med fængende akrobatik og forrygende parkour-sving slynger sig lystigt i de lange lianer. Det er fortryllende at se på, og understøttes suverænt oplevelsesmæssigt, når de tekniske effekter med surroundlyd og filmisk levende animations-projektioner på forskudte bagskærme får universet til at folde sig ud med billedstærkt jungle-magi og et nærmest uendeligt forsvindingspunkt i horisonten for ikke at forglemme den mageløst flotte rutchetur fra junglens fod til solnedgangens top – man bliver jo nærmest helt lykkelig som publikum, af at få de oplevelser.

Tarzan
Tarzan på Fredericia Teater. Foto: Søren Malmose

Og som om det ikke er nok, så har scenografien fået endnu et sansemættet pift i form af de orange-varme stoffer, der som menneskestore sommerfugle elegant svæver omkring.

Det er vildt at opleve, hvad de kan folde ud i Fredericia. Her er en musical, hvor alt spiller sammen og løfter forestilling op til en mesterlig publikumsoplevelse – hvad skal man sige: ”Det er fabelagtigt”!

Tarzan
Tarzan på Fredericia Teater. Foto: Søren Malmose

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og...

Er kulturjournalistikken blevet for doven?

På Fyn er de store kulturinstitutioner gået sammen med...

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

★★★★☆☆ Dæmningen – klimateater fra Lammefjordens muld

Mei Oulunds magisk-realistiske Dæmningen snor sig gennem tid og rum i en verden af mudder, vand, urjordiske norner, fallerede fiskere og entreprenante politikertyper. Den...