★★★☆☆☆ Nøgensnegl – blid performance klædt i havets lyde og farver

På Teaterhusets scene VOX kan man for tiden møde sære skabninger fra havets dyb. Farverige nøgensnegle glider omkring i et ordløst univers og forsøger med blid interaktion at åbne til det førsproglige.

Konceptet Nøgensnegl vandt sidste efterår udviklingsprisen i Teaterhusets TeaterBattle, hvor frie solister og grupper fra vækstlaget kæmper på scenekunst. Konceptet er siden udviklet til forestillingen af samme navn.

Omsluttet af vand

Midt i scenerummet sidder en musiker. Omgivet af teknik og lysende tentakler og kuber, der changerer i alle regnbuens farver. På hver side af hende hænger to halve akvarier, halvfyldt med vand og artefakter, der – hjulpet på vej af den bølgende lyd – sender tankerne mod havets bund. En person flytter os rundt på græsset omkring det centrale podie, inden vi placeres traditionelt på et par stolerækker med front mod musikerpodiet.

Så skramler det i hjørnet bag os, og et væsen dukker frem. Stort, uformeligt og omskiftelig i lysets spil bevæger det sig forsigtigt, lidt abrupt glidende ud i halvcirklen foran os. En slags parringsdans bygges op mellem nøgensneglen og publikum. Først med blikket, så hastige berøringer og endelig kronet med en gave. Bløde gisp og små hvin fletter sig ind i lyduniverset, der lægger sig et sted mellem det drømmende og vandets element. I sekvenser som at have hovedet under vand, men brudt af klarere lyde og enkelte momenter med dunkende rytmer og en blæsende bas.

Orgastisk bananfordøjelse

En banan deles som kulmination på den uskyldige parringsleg, før nøgensneglen glider bort. For blot at blive erstattet af en ny, mindre udgave, og snart en til. Alle klædt i glitrende gevandter, der mimer naturens nøgensnegles farverige ydre. Rytmiske lyde pustes mod vores ansigter, mens et slimspor af stof vikles om vores fødder og samler os i en pulserende ring af bevægelse og et uartikuleret staccato råb.

Væsnerne fremstår uskyldsrene, ja næsten bly, som de hastigt slår blikket ned efter selv at have søgt øjenkontakten. Senere bliver de lidt mere modige, og den første snegls næsten orgastiske fordøjelsesproces efter at have slugt føromtalte banan giver den fornødne kant, så universet ikke imploderer i egen sarthed. Samme gode, forstyrrende energi har den pludselige ankomst af en larmende ukrudtsblæser.

Møde med det umælende

Nøgensnegl lykkes med at skabe sit eget univers frit for sprog, men absolut ikke uden humor. Vi fik faktisk også et brev undervejs, som mine brilleløse øjne ikke kunne tyde i dunkel belysning. Så jeg skal ikke afvise at have tabt en pointe der, men ordløsheden er en pointe i sig selv i en fortælling, der vil skrabe ind bag normer og sociale konstruktioner gennem et møde med det umælende, der spejler os uden at være os, og får os til at spejle tilbage med blide, men dog insisterende blikke og hænder.

Det er ikke et unikt koncept, performancehistorien er mættet med disse publikumsaktiverende møder, der forsøger at åbne til noget førsprogligt, men det er ganske konsekvent forløst og havde på premiereaftenen et godt tag i publikum. Måske publikum med fordel kunne komme ud af stolene og komfortzonen, hvis konceptet skal tages videre?

Læs mere om Teaterhusets arbejde for vækstlaget her.