Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Ny ligestillingspris: Flere scenekunstnere blandt de nominerede

Den nye ligestillingspris, Bodil Koch-prisen, sætter fokus på de dele af kulturlivet, som gør noget særligt for at fremme ligestilling og diversitet. De nominerede spænder bredt fra nytænkende koncertformater til kampen for mangfoldighed på skærmen.

Der er i alt 10 nominerede organisationer og personer til den første uddeling af kulturministerens ligestillings- og mangfoldighedspris, Bodil Koch-prisen. Prisen på 100.000 kr. uddeles på Kulturmødet Mors den 25. august.

Annonce

”Jeg er meget glad for at kunne løfte sløret for de nominerede til Bodil Koch-prisen. Prisen skal hylde dem, der tager ansvar og skaber større ligestilling og diversitet i kulturlivet. Selvom der er sket fremskridt, lever vi i et samfund, hvor der stadig ikke er lige muligheder for begge køn. Det skal vi ændre på. Jeg håber, at prisen kan være med til at sætte fokus på nogle af de projekter og personer, som arbejder for at ændre på tingenes tilstand, og som kan inspirere andre,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

ligestillingspris bodil koch prisen

De nominerede til årets ligestillingspris

• Anna Neye, skuespiller og manuskriptforfatter
• Birgitte Possing, Professor Emerita, dr. phil
• Dansk Kvindesamfund, Danmarks ældste kvindeorganisation, stiftet i 1871
• Et Større Billede, et initiativ, som arbejder for større mangfoldighed og repræsentation i dansk TV og film.
• Feminister i rustning, et rollespilsfælleskab for kvinder og nonbinære personer
• HUN SOLO, et koncertkoncept, der sætter flere kvindelige artister på scenen
• Kunst & kultur i balance, en tværfaglig, fælles bevægelse, som arbejder for at skabe et inkluderende og diverst kunst- og kulturliv
• Sargun Oshana, teaterdirektør ved Blaagaard Teater
• Stine Carsten Kendal, adm. direktør Information og stifter af netværket Ligestilling i Medierne
• Stregen i sandet, en samlet indsats mod grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen

stregen i sandet
Stregen i sandet

Den scenekunstneriske vinkel

Teaterdirektør ved Blaagaard Teater, Sargun Oshana, er uddannet ved Skuespillerskolen på Aarhus Teater i 2012 og som instruktør på Statens Teaterskole i 2016. Han har gjort sig bemærket som en stærk stemme som instruktør, bl.a. som husinstruktør på Aarhus Teater. Sargun Oshana nomineres for som teaterdirektør på Blaagaard Teater at skabe et teater for nye stemmer og baggrunde. Blaagaard Teater afholder blandt andet talks for de lokale, rækker ud til foreninger for udsatte og søsætter initiativer, så unge mennesker, hvis stemmer sjældent bliver hørt, får ørenlyd.

Stregen i sandet er en samlet indsats mod grænseoverskridende adfærd igangsat af 17 forskellige arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i film-, tv- og scenekunstbranchen. Initiativet nomineres for sit arbejde med at skabe konkret og kontinuerlig kulturforandring og et bedre arbejdsmiljø for en samlet branche. Med konkrete værktøjer, såsom en handleguide til arbejdsgiver og et handout til ansatte, medvirker Stregen i sandet til, at det bliver tryggere at sige fra over for grænseoverskridende adfærd og dermed skabe en tryg og værdig arbejdskultur for alle i branchen.

Om Bodil Koch-prisen

Den nye ligestillingspris uddeles første gang i 2023. Fremover uddeles den årligt til en person eller organisation, som har ydet en exceptionel indsats for at fremme ligestilling og/eller diversitet inden for kunst- og kulturlivet. Vinderen af prisen modtager 100.000 kr. og udvælges af kulturministeren og Bodil Koch-komitéen blandt nominerede, som indstilles af udvalgte kunst- og kulturorganisationer.

Ministeren har udpeget en komité af udøvende kunstnere og fremtrædende personer i ligestilling- og diversitetsdebatten på kunst- og kulturområdet. Komitéen vil udpege vinderen i samarbejde med ministeren. Komitéen består i 2023 af: Caspar Eric (digter), Christina Rosendahl (filminstruktør), Fallulah (sanger og sangskriver), Marie-Lydie Nokouda (skuespiller), Sofie Linde (tv-vært og forfatter) og Mette Bennedsen (barnebarn til Bodil Koch, MD, ph.d.).

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...