”At sidde sammen og grine og fælde en tåre – det er der, revyen lever,” lyder det fra revydirektør for DragsholmRevyen, Bente Eskesen, der her fortæller om vilkårene for at lave revy i slipstrømmen af en Covid-19-nedlukning.
“Man skal lære så længe man lever,” siger et gammelt ordsprog. Og man må da lige sige, at Covid-19 har udfordret os alle sammen og givet os noget at tænke over – samtidig med, at det har givet os noget af en mavepuster!
Men da vi revy-og teaterfolk altid bliver nødt til at se det positive i vores situation – ingen bitterhed her – og faktisk for det meste altid gør det, så er det bare om at være omstillingsparat og lære af situationen. Det gør vi så!
Revyens væsen
Da revy er en hurtig og impulsiv kunstform, er vi vant til at have is i maven. Der er bare det ved det, at vi har været nødt til at have is i maven i noget længere tid end sædvanligt, da vi ikke aner noget som helst om, hvad der ligger af overraskelser forude.
Da regeringen lukkede Danmark ned 11. marts sidste år, tænkte vi, at vi selvfølgelig kom til at spille revyen som planlagt, men som tiden gik og usikkerheden begyndte at brede sig i samfundet, gik det med gru op for os, at vi hang i en meget tynd tråd.
Vi talte om alternativer, der kunne være i form af “Drive in Revy” og Video (Youtube), men kom til kort, fordi præmissen for at spille revy er fællesskab. Fællesskabet med publikum er revyens væsen. At sidde sammen og grine og fælde en tåre – det er der, revyen lever – og det kan man ikke sidestille med noget andet.
LÆS OGSÅ: Dette er absolut Danmarks mest begavede og galgen-humoristiske revy
Positive tilbagemeldinger
De restriktioner, der var gældende, medførte, at der kun måtte sidde 35 personer i salen, hvor der ellers var plads til 120 personer, hvilket gjorde, at vi var nødt til at kaste håndklædet i ringen. Det var virkelig en underlig følelse, da vi var tvunget til at lukke revyen ned. Vi er ellers en ret sej revy, der har været ude for mangt og meget gennem årene, men her var vi oppe imod kræfter, som vi trods alt ikke kunne tackle.
Der var flere, der syntes, at netop DragsholmRevyen skulle spille uanset hvad, men det vigtigste for os var sikkerheden for vores publikum, og selvom der kommer flere og flere yngre i sæderne, så er et gennemsnitligt revypublikum 50+.
Da vi meldte ud om aflysningen af årets revy, fik vi da også rigtig mange tilbagemeldinger fra folk, der var glade for, at vi passede på dem. Ydermere gav vi alle pengene tilbage for de solgte billetter, da vi ikke anede, om vi ville gå konkurs. Det betød meget for os, at vi kunne se folk i øjnene – inklusiv os selv.
DragholmRevyen er klar til juli
Det gik heldigvis ikke så galt, men hele den lange periode, hvor vi ikke anede, om vi fik hjælp, var utroligt opslidende. Vi fik heldigvis hjælp fra hjælpepakken for “faste omkostninger”, samt fra den såkaldte “revypakke”, som fik det hele til at se mere positivt ud igen.
DragsholmRevyen er hverken støttet af stat eller kommune, men har igennem de 13 år, revyen har eksisteret, fået opbakning af lokale sponsorer, og vi er utroligt taknemmelige for, at de igen vil støtte os her i 2021.
Så med dem i ryggen, samt vores trofaste publikum, arbejder vi på at få en revy op at stå igen i år. Premieren har vi sat til d. 1. juli 2021. Så vi håber – og andet kan vi ikke – at det kan lade sig gøre.
LÆS OGSÅ: Jakob Fauerby: Revy skal slå på autoriteterne og rykke ved vores selvbilleder
Tryghed i fokus
Vi er så småt gået i gang, og har masser af ideer. Der er jo rigeligt af begivenheder at kaste sig over. Så vi arbejder selvfølgelig på, at der som sædvanligt kommer en aktuel, skarp og vedkommende revy ud i den anden ende. For som den nu afdøde og meget savnede teateranmelder Henrik Lyding skrev: “DragsholmRevyen er helt sin egen” – og det vil vi leve op til – Corona eller ej!
Udover at spille revyen er vores opgave også at få folk til at føle sig trygge, og at sikre publikum nogle rammer, som overholder alle regler, men som alligevel vil give dem en positiv oplevelse i den her lidt mørke tid.
Vi er stadig i fuld gang med ”at lære, så længe vi lever”.
Læs mere om DragsholmRevyen her.
