Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Kong Lear – vellykket klassikerfortolkning dissekerer vores daddy issues

I Kong LearHusets Teater laver instruktør Liv Helm et præcist kirurgisk snit, der skærer Shakespeares tragedie ind til benet. Resultatet er en både tankevækkende og underholdende dissekering af forholdet mellem døtre og deres fædre. Og tragedien består i, at såret ikke sådan lige er til at sy sammen igen. 

Kong Lear er fanget i en frygtelig storm. Regnen siler ned og lyn skærer gennem mørkets dramatiske stilhed. Lidende, nærmest i slowmotion, bevæger den udstødte fader sig og fremsiger Shakespeares berømte replikker. ”Blæææææs vind!” råber han teatralskt, mens han kæmper mod både den indre og ydre storm. Men det er i virkeligheden slet ikke Kong Lear, vi oplever på scenen. Det er skuespilleren Dejan Čukić, der spiller Nanna Cecilie Bangs far, der spiller Kong Lear. 

Hvor Katrine Wiedemanns iscenesættelse af Kong Lear, der lige nu kan opleves på Aarhus Teater, indstiller den dramatiske linse på magtens væsen, har Liv Helm i stedet fokuseret på datteren Cordelias perspektiv.

En slags stedfortræderleg, hvor man i teaterrummets beskyttende fantasiverden kan sige nogle af de ting, man ellers ikke kan

Og ved siden af den lidende ronkedor står netop datteren, der tålmodigt forsøger at få faderen til komme ud af sit overdramatiske patostrip og gå ind i det telt, hun har slået op. Klædt ud som den kæmpe nar, hun føler sig som. Det var ellers hendes idé, at de skulle spille Kong Lear. Som en slags stedfortræderleg, hvor man i teaterrummets beskyttende fantasiverden kan sige nogle af de ting, man ellers ikke kan. Eller tør. 

Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer
Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer

Et Shakespeare remix

Der er umiddelbart langt fra det det, der foregår på scenen til en klassisk Shakespeare-opsætning. Væk er alle andre karakterer end titelrollen og hans højtelskede øjesten. Scener fra Shakespeares original væves sammen med tekster skrevet af Helm, Bang og Čukić, og endda en stærkt underholdende, freudiansk udlægning af 1990’er komedien Father of the Bride.

Bang og Čukić hopper ubesværet og nærværende ind og ud af rollerne som Lear og Cordelia. Med velfungerende publikumshenvendelser og masser af nerve skiftevis spiller og kommenterer de handlingen. Og deres udlægninger er ikke altid forenelige. En scene, hvor Cordelia og Lear genforenes i fængslet, ender fx i en diskussion om, hvorvidt Cordelia egentlig blev henrettet, eller bare tog sig eget liv for at slippe for at sidde der alene med sin far. 

Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer
Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer

Metaforisk kampplads

Scenerummet tager således også form som en både metaforisk og fysisk kampplads for Bangs faderopgør. Omringet af en skrigende kunstig solnedgang over et tyrkist hav, er de kongelige gemakker erstattet af et murstensfundament fyldt med brune leca-kugler og tre kunstige planter. Er vi ved at opbygge et mere holdbart fundament for relationen mellem fædre og døtre? Eller er det et optimistisk anlægsprojekt, som aldrig nogensinde bliver færdigt? Konklusionen synes mest at være det sidste.

Begge skuespillere brillerer med deres komiske timing

For som Bang svarer, da Čukić spørger, om det ikke ville være ærgerligt at gå herfra og tænke, at familien altid er en arena for tragedie: ”Jo, men måske er det bare den nihilistiske pointe med dette stykke, far”. 

Men nihilismen til side er forestillingen faktisk overraskende sjov. Begge skuespillere brillerer med deres komiske timing, og det flyver gennem luften med både kasteknive og gensidige ansigtstab. Det komiske blandes på flot balanceret vis med det rørende. Som fx når en akavet brydekamp mellem far og datter i lecakuglernes dynd langsomt går over i et opgivende kram. 

Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer
Kong Lear, Husets Teater. Foto: Christian Friedländer

Vellykket modernisering

Og bevares – at give mikrofonen til den forsømte datter og blande Shakespeare ind i et ironisk, meta-drama om de roller, som fædre og døtre spiller i kulturen, kan hurtigt blive en lidt for fiks forgribelse på et elsket mesterværk. Men det fungerer bare virkelig godt. Ikke mindst fordi forestillingen i samme åndedrag både formår at besudle og være tro mod originalen. For er det i virkeligheden ikke faderens skuffelse over, at datteren ikke vil spille den rolle, som han har castet hende i, der er hele essensen i stykket? 

Kong Lear gøres til et spejl, der både gemmer og afslører vores alle sammens daddy issues

Vi får belyst forholdet mellem Cordelia og Lear, Bang og hendes far. Men stykker som Kong Lear og film som Father of the Bride er også med til at forme hele samfundets konstruktion af faderrollen. Og den refleksion spøger hele tiden provokerende i baggrunden. Man går derfor også derfra med et nyt syn på sætninger som “daddy issues” og “min far er stærkere end din far”. Og det er netop det, som gør forestillingen så vellykket. Kong Lear gøres til et spejl, der både gemmer og afslører vores alle sammens daddy issues.

Instruktør: Liv Helm. Scenografi og kostumer: Christian Friedländer. Lyddesign og komponist: Emil Assing
Lysdesign: Christian Vest Berntsen. Tekst: Liv Helm, Nanna Cecilie Bang, Dejan Cukic og William Shakespeare (ovs. Niels Brunse).

Medvirkende: Dejan Čukić og Nanna Cecilie Bang.

Kong Lear spiller på Husets Teater 9. september — 7. oktober 2023.

Seneste

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

★★★★★☆ Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog

Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på...
Annonce
Josefine Brink Siem
Josefine Brink Siem
Ph.d. i Dramaturgi og anmeldelsesredaktør på Peripeti. Hendes interesseområde er især de affektive dimensioner af teater, TV-serier og film og hun beskæftiger sig bredt med forskning, undervisning og formidling inden for scenekunstområdet.
Annonce

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys jury løfte sløret for, hvem der er nomineret til den 46. udgave af Revyernes Revy...