Flere film, tv og bøger, stærke danske stemmer, gråt guld, musik til det hele og rigtig meget teater om samtiden. ISCENE har kigget på forårsrepertoiret og peger på de nyeste tendenser i det kommende år.
2017 er ved at rinde ud og det er tid at snuse til forårsrepertoiret. Vi forlader en sæson, der har været præget af remedieringer, hvor bøger, film og tv-serier omsættes til teater, og selvom de levende billeder fylder noget mindre i det nye år, skal vi selvfølgelig ikke snydes for anden omgang af den norske multimedieproduktion SKAM på Aveny-T. Det bliver spændende at se, om teatret kan holde kadencen og leve op til efterårets succes hos det unge publikum. Det Kongelige Teater er også med på vognen og kaster sig i april over Lars von Triers spøgelseskomedie Riget.
I den mere kuriøse afdeling for remedieringer finder vi ligeledes på Det Kongelige Teater en dramatisk version af psykologiprofessor Svend Brinkmanns bestseller Stå fast, der lærte os at holde op med at mærke efter, men i stedet tage nejhatten på. I januar får vi mulighed for at se, om Brinkmanns anti-selvhjælpsbog har teatralsk potentiale.
LÆS NYHEDEN OM SVEND BRINKMANNS BØGER PÅ SCENEN
Langt de fleste af forårets remedieringer er af den gode, gamle slags. Altså fra skønlitterære romaner. Det Kongelige Teater har plukket en klassiker fra mainstreamhylden, Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Den evigtgyldige ‘coming of age’-roman kan måske med Simon Bennebjerg i rollen som Janus se frem til en bedre dramatisk forløsning end Edward Flemings noget fortænkte iscenesættelse af filmen fra 1985.
Betty Nansen Teatret har i det lidt smallere litterære bibliotek valgt Peer Hultbergs monstrøse og monumentale Requiem, hvor 537 individuelle stemmer flettes sammen til en messe over smertepunkter og fortræd. Requiem instrueres af Jacob F. Schokking, der i sidste sæson forløste tv-serien DEKALOG til en intens scenisk billedfortælling. Schokking råder i Requiem over et stjernecast med bl.a. Lise Baastrup, Marie Bach Hansen, Andreas Jebro, Olaf Johannessen og Steen Stig Lommer, så en del tyder på, at der er en stærk oplevelse i vente på Frederiksberg Allé i januar.
Monologen Underkastelse, der bygger på Michel Houellebecqs provoroman fra 2015 om et Europa, der frivilligt har underkastet sig Islam, spiller senere på året på samme teater. Lars Brygmann er alene på scenen som litteraturprofessoren François, der nogle år ude i fremtiden ser den vestlige verden, som vi kender den, bryde sammen. Houellebecq deler ofte vandene, men er garant for et eminent sprog, der burde kunne give en god monologtekst.
Der er nok også garanti for en anderledes teateroplevelse i Teater Republique og Aarhus Teaters co-produktion af Niels Henning Falk Jensbys prisbelønnede roman Techno, der kan opleves på bøssebar under samme navn i Aarhus, mens forestillingen i København kaldes Frådseri og indgår i Republiques serie om dødssynder.
LÆS ARTIKLEN OM FILM OG TV-SERIER PÅ TEATRET
Der er mange flere dramatiserede romaner, tegneserier og eventyr på scenerne derude, og i foråret får de fint modspil af helt ny, dansk dramatik.
Danske stemmer
Dramatikere som Line Mørkeby, Andreas Garfield, Julie Petrine Glargaard, Jakob Weis og Julie Maj Jakobsen har slået deres navne fast som samtidens dramatiske stemmer, men heldigvis giver især de mindre scener og landsdelsscenerne også ofte chancen til helt nyudklækkede dramatikere.
LÆS PORTRÆTTET AF JULIE MAJ JAKOBSEN
På Teater GROB på Nørrebro i København er der altid ny, dansk dramatik at finde. Således også i april, hvor teatret præsenterer Magnus Iuel Bergs krigsdrama I støvet fra regnen, hvor Paw Henriksen og Janus Nabil Bakrawi spiller to krigsveteraner, der forsøger at vende tilbage til hverdagen. Berg blev uddannet i 2015 samtidig med Jeanette Munzert, der er aktuel på Teatret Svalegangen i Aarhus med den humoristiske kollektiv-komedie Grab Them by the Pussy, hvor en etageejendoms beboere sættes i spil i feminismens navn.
En anden opgang er på spil i Julie Maj Jakobsens Marienborg – Nej tak, der er en co-produktion mellem Teatret ved Sorte Hest og Sydhavn Teater. I forestillingen konfronteres et ungt privilegeret menneske med normer fra den nære fortid, da hun flytter ind i Anker Jørgensens gamle opgang.
Julie Petrine Glargaard er længere ude i verden, hvor hun bruger cykelløbet Tour de de France til at belyse eksistentielle momenter af mening og meningsløshed. Forestillingen Hårnålesvinget er co-produceret af Vendsyssel Teater og Team Teatret og spiller begge steder. Jakob Weis bliver i Danmark, men kigger lidt tilbage i tiden til samarbejdet mellem arkitekt Henning Larsen og Mærsk McKinney Møller. I forestillingen, der bærer de to herrers efternavne, lader Weis dem genopstå som spøgelser en enkelt nat, hvor strid måske kan blive til venskab. Forestillingen spiller på Det Kongelige Teater.
Mørkeby og Garfield har slået sig sammen om den sorte samfundssatire T-error på Teater FÅR302, hvor et ekstraordinært forældremøde forvandles til en gidselsituation. En anden dramatikerduo, Claus Flygare og forfatter Kaspar Colling Nielsen, bruger på Mammutteatret også familien som spejl for tendenser i samfundet i Håbet er lysegrønt, hvor familierollerne vendes på hovedet, ligesom magtbalancen simultant tippes ude i verden.
Den nye danske dramatik formidler samtidens emner og problematikker både lokalt og globalt, og det at være dansk i dag er også temaet i det ligeledes nye Danmark mit fædreland, der udvikles af hele 7 teatre, der sammen med lokale borgere skaber en scene hver til et nyt portræt af danskerne. De involverede teatre er Vendsyssel Teater, Teatergrad, Bornholms Teater, Limfjordsteatret, BaggårdTeatret, Teatret Masken og Holbæk Teater.
Det grå guld
2018 er 50’året for ungdomsoprøret og de efterhånden temmeligt gråhårede 68’ere fylder da også godt op i årets første kvartal med forestillinger om livet på alderens høst. Allerede nytårsaften har Folketeatret Københavnerpremiere på I sidste øjeblik, der beskrives som en lun komedie om at blive ældre og bl.a. har Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft på rollelisten. Kort efter rammer turnékabareten Med hovedet i himlen og fødderne på jorden samme teater. Her gælder det livet efter 50, mens Kirsten Lehfeldt er i front i en anden turneforestilling, Inden jeg fylder 67.
De tre forestillinger fokuserer lyst på alle mulighederne for det enkelte menneske, mens to andre forestillinger har helt andre indfaldsveje til den ældre generation. Teatrene Carte Blanche og CoreAct genopsætter deres fælles poetiske dokumentar Beskæring på Teater Katapult i Aarhus en billedhave, hvor lysbilleder og performere danner billeder af, hvordan vi forholder og til alder og demens. Det Kongelige Teater og Teater S/H griber tilbage til udgangspunktet med 68, et musikalsk, scenisk syredigt om datidens utopier instrueret af Christian Lollike og med bl.a. Morten Hee Andersen, Peter Plaugborg og Tammi Øst på rollelisten.
Alt kan synges
Musikteatret er også i foråret ganske stærkt repræsenteret. Vi får gamle travere i forhåbentligt nye og spændende klæder med Chess i Tivolis Koncertsal, West Side Story på Aarhus Teater og The Sound of Music på Aalborg Teater, men der er også helt nye forestillinger i spil – og det er faktisk her, vi finder nogle af sæsonens remedieringer.
På Teatret Svalegangen er der allerede i januar premiere på Troen og Ingen, der er skabt henover Saybia-forsanger Søren Huss’ solodebut, der bearbejder hans tab af sin kæreste ved en bilulykke.
Kim Larsen, Balling og Bahs 80’er-filmhit Midt om natten bliver sat på scenen i Tivolis Koncertsal, hvor et stærkt cast af veteraner og yngre kræfter skal prøve kræfter med Larsens sangskat og en tid, der synes at ligge næsten så langt borte som ’68. Heinrich Christensen står for instruktionen, hvilket kunne give håb om en nyfortolkning af forlægget og datidens råhed – og lidt mindre glat og ferm pænhed end vi oftest oplever i Tivoli.
Fredericia Teater satser som altid stort med verdenspremiere på The Prince of Egypt, der udforsker bibelhistorien om Moses, mens Det Ny Teater har skaffet den religionssatiriske og prisoverdængede The Book of Mormon til Danmark.
Odense Teater stempler stærkt ind på den musikdramatiske front, både med musicalen Catch me if you can, der har Laus Høybye og Claus Riis Østergaard i front som hhv. svindleren og FBI-agenten, der jagter ham, og med Forårsrullen, en musikalsk Danmarkskrønike, der med afsæt i den kulinariske rulle vil fortælle det moderne Danmarks historie. Odense Teater har ofte en heldig hånd med de skæve musikforestillinger, så det er sikkert værd at holde øje med denne forestilling.
Overraskelsen
Foråret 2018 er umiddelbart lidt svag på klassikeropsætninger, men præsenterer til gengæld et repertoire, der på mangfoldige måder retter sig mod samtiden og dermed fastholder efterårets politiske tendens, der bruger både vores nære fortid og familien som afsæt for dramatisering af tidens udfordringer og ideologier. Det gælder den nyskrevne dramatik, men også en del af de mange remedieringer og musicalrepertoiret.
