Betty Nansen Teatret og Dansehallerne fortsætter deres samarbejde med fokus på dans og koreografi. Teaterdirektør for Betty Nansen Teatret, Elisa Kragerup, og direktør og kunstnerisk leder af Dansehallerne, Danjel Andersson, fortæller om samarbejdet og visioner for dansen.
Hvad giver jeres samarbejde til dansen?
Danjel: “Dans og koreografi som kunstform i Danmark burde have en meget højere status. Det er den mest ekspansive, modige og interessante form for livekunst, der tiltrækker et ungt, progressivt publikum. Som central institution gør vi alt, hvad vi kan, for at støtte og udbrede denne kunstform i Danmark.
Vi ønsker at vise dansens brede appel. Vi har derfor udvalgt nogle strategiske samarbejdspartnere for at opnå dette, og Betty Nansen var en af de mest indlysende – og lå allerøverst på prioritetslisten. Vores første spørgsmål var, om de ønskede at være med til at hæve dansens status i Danmark. Vi fik et rungende ja!”
Vi ønsker at vise dansens brede appel
Hvad giver jeres samarbejde til publikum?
Danjel: “Generelt kan man sige, at samtidsdansen har et ungt og trendbevidst publikum, mens teatret har et ældre og loyalt publikum. Vi ser gerne, at disse to publikumsgrupper mødes og ser forestillinger sammen”.
Elisa: “På Betty elsker vi kropsligt og fysisk teater, og vi ved, at vores publikum forbinder os med det. Vi har på Betty Nansen-scenen de foregående år opsat to danseforestillinger med narrativ (Bonnie og Clyde og I am gold), som har nået et ret bredt repræsenteret publikum.
Vi har ønsket at åbne dans som kunstart for en del af vores publikum, som måske ikke ellers ville opsøge dans. Og vi tror på, at det kan have vækket en nysgerrighed, som vi i dette samarbejde med Dansehallerne kan bygge videre på”.
Hvad er det, I hver især kan byde ind med, som styrker dansen og mødet med publikum?
Elisa: “De fleste af vores forestillinger arbejder allerede med koreografer som en vigtig del af det kunstneriske hold. Vi har i de senere år understøttet mange tværkunstneriske samarbejder og i flere tilfælde ligestillet koreograf og instruktør i samskabende processer.
et koreografisk blik kan åbne for nye, ekspressive udtryk
Vi forsøger altid at kommunikere vores forestillingers fysiske arbejde og koreografers betydning tydeligt til publikum i vores formidling, så de bliver bevidste om at dans og koreografi kan være mange ting. For os med baggrund i taleteatret kan et koreografisk blik åbne for nye, ekspressive udtryk. Det skaber en kropslighed, sanselighed og visualitet, som vi oplever taler til vores publikum”.
Danjel: “Vi kommer med programmet. Vi har ekspertisen. Vi er også dygtige til at producere og levere det, som et danseprojekt behøver”.
Hvad er det for et blik på dans, krop og samfund, I gerne vil vise publikum med den kuratering, I har lavet?
Danjel: “Samtidsdansen er generelt set dybt forankret i nuet med opdaterede former og spørgsmål. En kritisk og skarp betragtning af identiteter, kropsidealer og kvalitetsbegreber er vigtig for vores program som helhed.
Samtidsdansen er generelt set dybt forankret i nuet
Det, jeg forsøger at tilbyde, er projekter, der kan inspirere teaterkyndige øjne til at se deres kunstform udvide sig gennem koreografiske greb. Alle de programmer, som jeg har foreslået, indeholder et kontraperspektiv. Om det er Malik Nashad Sharps skarpe blik på den sorte queer krop og dens håbløse situation, Mette Ingvartsens feministiske perspektiv, Ofelia Jarl Ortegas dramaturgiske greb, Stina Nybergs overtagelse af den mandlige genirolle, eller Ines Bellis dybe, udmattende ydre. Feministisk, antiracistisk og skarpt”.
Elisa: “Vi ønsker at se kritisk og nysgerrigt på normer, vi tager for givet i vores samfund, og give stemme til dem, som afviger fra dem. På Betty er vi inspirerede af, hvor selvfølgeligt mange danseværker arbejder med og imod faste forestillinger om køn, krop og identitet. Den fysiske scenekunst er et fantastisk sted at arbejde med opløsning af normer og repræsentere mere flydende eller sammensatte kønsidentiteter og udtryk. Publikum kan opleve, hvordan dansen er fri af nogle af de klassiske narrativer, vi ofte reproducerer i det dramatiske teater”.
Den fysiske scenekunst er et fantastisk sted at arbejde med opløsning af normer
Hvorfor er det netop dette blik på dansen/omverdenen, I viser nu?
Danjel: “I Danmark hersker ballettens slanke kropsideal stadig, hvor manden løfter den fjerlette kvinde. Et ideal, der er blevet modgået inden for dansen og koreografien i over hundrede år, siden moderne dans brød igennem. Dansen har taget enorme skridt i de seneste 40 år, hvilket man hurtigt ser i vores nabolande – og faktisk i hele Europa. Det er på tide at opgradere dansen i Danmark også”.
Hvad ser I som de største udfordringer for dansen netop nu?
Danjel: “Som sagt er udfordringerne mange. Både organisatoriske og økonomiske, men det vigtigste er, at alle danskere skal have mulighed for at se mindst én forestilling om året. Som det ser ud nu, så findes de scener for dans ikke i hele landet, men teatre, kunsthaller og museer findes overalt. Vi vil derfor gerne sige til alle beslutningstagere: Gør som Betty Nansen og åbn også jeres scener for dans og koreografi”.
Hvor skal der sættes ind for at styrke den udfordring?
Danjel: “Vi må tage det skridt for skridt. Når flere teatre viser samtidsdansens udtryk og tiltrækker flere og flere mennesker, så vil beslutningstagere også ønske at støtte dansen og koreografien”.
Hvordan kan jeres samarbejde være med til at styrke dansen fremadrettet?
Danjel: “Dansehallerne flytter ind i et nyt, flot hus i Carlsberg Byen næste år. Det betyder, at vores behov for en scene vil falde, men samarbejdet kan øges gennem fælles festivaler, co-produktioner og andre former for samarbejde. Jeg tror, at vi kun har lugtet til potentialet. Vi ønsker fortsat at vise, hvor stor tiltrækningskraft denne kunstform har”.
LÆS OGSÅ: Dansehallerne x Betty 2023 – provokerende og grænsebrydende dans med sving i ballerne
