Bæredygtighedskampagnen Rethink Scenekunst Nu er afsluttet, så spørgsmålet er, hvad der nu skal ske, og hvad projektet førte til. ISCENE tog en snak med de to stiftere af kampagnen og Bæredygtig Scenekunst Nu.
”Vores ambition er, at den danske scenekunstbranche skal være førende inden for bæredygtige kunstbrancher. Spørgsmålet er, om den danske scenekunstbranche er klar til at indføre en så radikal nytænkning og kompromisløs handling, som skal til for at blive førende inden for bæredygtighed?” (Interview, ISCENE, februar 2022)
Sådan lød ordene fra Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum tilbage i februar, da de stod klar til at præsentere deres nye CO2-beregner, som en del af kampagnen Rethink Scenekunst Nu, der skulle styrke bæredygtighed i scenekunstbranchen.
Nu er kampagnen afsluttet, og spørgsmålet er, hvordan det gik, og hvad skal der ske fremadrettet?
Fokus på klima og bæredygtighed
Rethink Scenekunst Nu satte fokus på klima og bæredygtighed i primært scenekunstbranchen. Den løb fra februar til juni 2022 og havde tre centrale initiativer som fokuspunkter.
Der var klimasaloner med vidensdeling og debatter om fremtidsscenarier og aktuel bæredygtighed. En online platform med en Co2-beregner, hvor branchens aktører kunne indtaste forbrug og aflæse deres Co2-aftryk. Og så var der en klimavæg i form af en interaktiv installation, der indsamlede data om publikums transportvaner til og fra teatret.
Klimasalonerne nåede bredt ud
Kampagnen var oprindelig tiltænkt til at afholde 35 klimasaloner, men med fire måneder til at afvikle projektet viste det sig hurtigt, at det var for omfattende. Projektet blev derfor skaleret ned til fem velafgrænsede saloner, der dels var målrettet branchen, dels kommuner og andre erhvervssektorer.
Klimasalon #3, der var udarbejdet til kommunens medarbejdere, blev afholdt i Holstebro Kommune, hvor bæredygtighed rangerer højt på agendaen. Kommunen er som mange andre en del af initiativet DK2020, der giver sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner. På klimasalonen i Holstebro blev der derfor sat fokus på, hvordan kunst- og kulturinstitutionerne kan bidrage til en bæredygtig omstilling i et lokalsamfund.
Mette Højborg, der er direktør for Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked i Holstebro Kommune, satte ord på scenekunstens særkende og fornuften i, at kulturaktører tager et ansvar for en bæredygtig fremtid, da hun formulerede:
”Den omstilling, vores samfund står over for, kræver, at befolkningen bliver bevæget, og det kan scenekunsten på en anden måde end teknologi og handleplaner. At kulturlivet i højere grad begynder at tænke på deres klimaaftryk, er selvfølgelig også en del af det, særligt fordi de har et stort outreach.” (Interview, ISCENE, maj 2022)
LÆS OGSÅ: Klimasaloner – fokus på partnerskaber og videndeling på tværs af sektorer
Kunst og bæredygtighed på CPH STAGE
Dét, at kunst og konkret bæredygtighed går hånd i hånd, blev meget konkret på klimasalon #5, der blev afholdt for branchen under CPH STAGE.
Her fortalte moderator Nina Bendixen, der selv er klimakender og foredragsholder, at hun tabte 200.000 lyttere, da hun ville introducere den nyeste IPCC-rapport (rapport fra FN’s klimapanel – the Intergovernmental Panel on Climate Change) i sin podcast, fordi folk ikke magtede at høre om den igangværende klimakatastrofe, og simpelthen ikke aner, hvad de skal stille op med de barske fakta.
Men kunsten viste sit potentiale til at forny fodfæstet for en fremtidig samtale om klima, da filmskaber og aktivist Madeleine Kate McGowan tog fat i samme rapport og elegant lod billedstærk poesi og aktuelle klimaspørgsmål smelte sammen med fakta fra den seneste IPCC-rapport. Hun tilbød derved publikum et nyt, kunstnerisk rum, hvor man kunne opleve og forholde sig til den igangværende klimakatastrofe.
LÆS OGSÅ: ISCENES reportage fra klimasalon #5
Ny Co2-beregner
Ét af kampagnens andre initiativer var en digital platform og en Co2-beregner, hvor teatrene har mulighed for at indtaste alle deres data og derigennem måle deres Co2-aftryk – både samlet for huset og på den enkelte produktion.
Co2-beregneren bygger på danske emissionsfaktorer fra energi- og erhvervsstyrelsen og henvender sig overordnet til to grupper: Dels de teatre, som har et hus eller administrerer en bygning med én eller flere scener, hvor Co2-beregneren kan bruges til at måle teaters driftsudledninger, fx varme, vand, strøm, transport og materialer. Og dels de teatre, kompagnier, turnéteatre eller frie scenekunstnere, der producerer teater- eller danseforestillinger, teaterkoncerter, performances, nycirkus, revy, opera etc., hvor Co2-beregneren kan benyttes til at monitorere en eller flere forestillinger, selvom man ikke er tilknyttet en fast scene eller har en bygning.
Opgaven med at beregne klimaaftryk på teaterproduktioner har projektteatret MÆRKVÆRK kastet sig over. Her har man benyttet Co2-beregneren henover to produktioner, og det er lykkedes teatret at sænke Co2-aftrykket for deres seneste forestilling Min Krop – Dit Blik med hele 70% sammenlignet med deres forrige produktion Frontløberne (Læs mere her).
På Det Kongelige Teater igangsatte man i 2019 projektet Grønt Teater, som udmundede sig i en ny bæredygtighedsstrategi for teatret. Camilla Iisager Petersen er chefkonsulent hos Det Kongelige Teater og ser Co2-beregneren som et vigtigt værktøj. Hun sagde til ISCENE: ”Co2-beregneren er interessant og kan give anledning til at stoppe op og se på, hvor vi kan forbedre noget. Det giver os nogle pejlinger på de store træk”. (Interview, ISCENE, maj 2022)
Co2-beregneren kan altså bruges til de store linjer og kan over tid give en pejling på, hvor teatret kan sætte ind for at blive mere bæredygtigt. Men det er også et komplekst værktøj, hvor der skal tages højde for flere faktorer, som Camilla Iisager Petersen eksemplificerede:
“Vi får produceret nogle af vores scenografielementer i udlandet, hvor de benytter andre beregningsformer, hvilket gør det svært at sammenligne og gå helt i detaljer. Der er så mange led – og man skal passe på ikke at fortabe sig i detaljerne. Vi tager den i helikopterperspektiv og ser på det overordnede aftryk. Beregneren gør, at vi får et billede af Co2-aftrykket, som betyder, at vi kan overveje, om der er et alternativ, der giver et mindre Co2-aftryk. Fx om aluminium eller stål er det bedste valgt i forhold til både Co2-aftryk og holdbarhed. Så man kan sige, at vi nu træffer valg med mere åbne øjne”.
LÆS OGSÅ: Rethink Scenekunst NU – CO2-beregning er kun én af flere måder at skabe bæredygtigt teater på
Oplagt at samarbejde med erhvervshusene
Co2-beregneren har vist sig om et banebrydende værktøj i forhold til afdækning af eget forbrug og benyttes også i de fleste erhvervssektorer i dag. Kampagnen viste dog også, at det er et værktøj, som kræver ekstra ressourcer fra teatrenes side, hvis de skal få gavn af det. Så én af de udfordringer, der viste sig undervejs i forløbet var at få teatrene til at oprette en profil på den digitale platform og komme i gang med overhovedet at bruge Co2-beregneren. Derfor har Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum etableret en kontakt til Erhvervshus København, som kan hjælpe teatrene med at løfte opgave, da de nu tilbyder deres kursister at komme i praktik på teatre og netop arbejde med grøn omstilling. Bæredygtig Scenekunst Nu arbejder endvidere på at få det samme partnerskab sat i værk sammen med Erhvervshus Midtjylland.
Siden juni har Aarhus Kommune været i gang med at teste Co2-beregneren på platformen sammen med bl.a. Aarhus Festuge, Den Gamle By, Musikhuset Aarhus og Voxhall, for af afprøve om Rethink Scenekunst Nus Co2-beregner kan bruges fremadrettet for kommunens kulturinstitutioner. Der afventes fortsat svar fra kommunen.
Udfordringer og landvindinger
Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum har været utrolig glade for kampagnen og for at have været med til at sætte bæredygtighed og klima på dagsordenen i den danske scenekunstbranche. Kampagnen var med til at pege på de udfordringer og muligheder, der er i branchen, men viste også et potentiale i at samle hele kultursektoren, som de sammen fortæller:
”Vi tror, at vi kan styrke de tiltag og strømninger, der foregår i dansk scenekunst ved at få etableret et center for bæredygtighed i kulturen. Det kan være med til at harmonisere og standardisere måderne og metoderne, vi monitorerer og måler på. Således vil hele kultursektoren i større grad finde et fælles fodslag, fremfor vi går i hver vores retning med det samme formål.
Og så kan vi jo afslutningsvis dele den opmuntrende nyhed, at finansudvalget i Folketinget netop har godkendt aktstykket, hvor der er afsat 3 millioner til seed-funding af et center for bæredygtighed i kulturen. Så nu er vi kommet et skridt nærmere vores drøm. Projektet skal stadig i udbud – og vi er godt i gang med at forberede os til dén proces.”
Kampagnen Rethink Scenekunst Nu blev finansieret af en bevilling fra KR Foundation og Dansk Skuespillerforbund. Kampagnen blev afviklet fra den 22. februar til den 11. juni 2022.
Kampagnen er udviklet i samarbejde med branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Teater.
Partnere: CPH STAGE, Aprilfestival, Udviklingsplatformen for Scenekunst og Performing Arts Platform.
