CPH STAGE skal både tilbyde nye perspektiver til det danske publikum og skabe en øget opmærksomhed om dansk scenekunst for resten af verden. Det er i hvert fald én af de vigtige ambitioner for Karen Toftegaard, der er internationalt programansvarlig og ansvarlig for de internationale dage under CPH STAGE.
Teaterfestivalen CPH STAGE, der afvikles over 10 dage i København og på Frederiksberg, starter officielt i morgen. I år fejrer festivalen sit 10 års jubilæum med et program, der byder på både nye danske værker, hits fra tidligere sæsoner og en række internationale forestillinger.
Forsøger at undgå de blinde vinkler
Som en del af CPH STAGE afvikles den 8. – 10. juni de internationale dage, der både fungerer som showcase for dansk scenekunst og som mødested for branchefolk fra hele verden. En international jury, der består af fire medlemmer, har via open calls udvalgt 15 værker til denne del af festivalen, der præsenteres enten som hele forestillinger eller som pitches for branchefolk.
Den internationale jury skifter fra år til år og udgøres i år af Stine Nilsen, kunstnerisk leder for CODA Oslo International Dance Festival, Anna Teuwen, kurator for Kampnagel i Hamburg, Kee Hong Low, kreativ direktør for Factory International i Manchester og Karen Toftegaard, ansvarlig for CPH STAGEs internationale dage. Denne kombination har givet juryen et både vestligt, nordisk, asiatisk og britisk perspektiv, som har stor betydning for udvælgelsen af værker.
LÆS OGSÅ: CPH Stages internationale indsats sætter fokus på kunstnere fra Grønland og Færøerne
“I udvælgelsen af forestillinger til præsentation over for programlæggere fra internationale scener, teatre og festivaler er det vigtigt at vælge forestillinger, der forholder sig til de kulturelle sensitiviteter, der findes i forskellige kulturer, og de bevægelser, der sker globalt. Ved at have en jury med internationale programlæggere får vi forskellige blikke på, og vi undgår nogle af vores egne blinde vinkler,” siger Karen Toftegaard.”
En del af de globale forsoningsprojekter
“Der er kommet et øget fokus i scenekunsten på den grønne omstilling og på minoriteter og deres stemmer. Det oplever jeg både i Danmark men i høj grad også internationalt,” siger Karen Toftegaard, der derfor er virkelig glad for, at der blandt de 15 udvalgte showcase-forestillinger, der skal repræsentere dansk scenekunst, også findes en grønlandsk og en færøsk.
“Der er meget, der ændrer sig i disse år. Det er som om, corona-tiden skabte en tænkepause, der har gjort os alle lidt skarpere på, at der er nødt til at ske forandringer. Der er på sin vis blevet skrællet nogle lag af, som har gjort udviklingen hurtigere. De historiske forsoningsprojekter, der er i gang i fx Canada og Australien, og de nye stemmer, der kommer frem både nationalt og globalt, har vi ikke haft tidligere haft i Danmark. Det er en stor løsrivelses- og selvstændiggørelsesproces i gang på Grønland og Færøerne, som vi skal kunne give plads til,” siger hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Vejrudsigt for scenekunsten: Det er vigtigt at tage den akavede samtale
“Det handler meget om, at vi er nødt til at forholde os til, hvordan verden ser ud efter det postkoloniale. Vi har et ansvar både i forhold til os selv og i forhold til Grønland og Færøerne. Det giver utroligt meget mening at tage det historiske opgør med Danmarks historie som kolonimagt gennem kunsten. Nu gør vi det på de internationale dage – og de gør det også på IETM – ved at lytte til de stemmer, vi ikke har hørt så meget til de senere år. Vi gør det, fordi det giver virkelig god mening. Det er tiden til, at vi forholder os til, hvordan verden reelt ser ud”.
Nødvendig opmærksomhed på grøn omstilling
Også den grønne omstilling er et nærmest uundgåeligt fokus i disse år. Derfor naturligvis også på CPH STAGE, hvor de især har været opmærksomme på, at samarbejde på tværs af festivaler og venues fx kan gøre rejser på tværs af verdensdele mere bæredygtige.
“Jeg tror ikke på, at vi kan holde helt op med at rejse, men vi har mere fokus på at gøre de rejser, vi så foretager, meget mere værdifulde. Når vi fx får en forestilling som Fuck me hele vejen fra Argentina hertil, så vil vi gerne have, at der kommer så meget ud af den rejse som muligt. De kommer først til CPH STAGE, dernæst til ILT Festivalen i Aarhus og til sidst til Berlin,” fortæller Karen Toftegaard, der kan tilføje, at den skotske forestilling, The Chosen Harem, faktisk også spiller i Malmø, før den kommer til CPH STAGE. Og selvom der i dette tilfælde ikke er tale om et koordineret samarbejde, så er det vigtigt at tænke ud over sin egen planlægning.
“Festivaler og venues har mere fokus på samarbejde på tværs for at få forestillinger til at komme mere rundt og møde så mange publikummer som muligt. Det næste skridt i at arbejde internationalt er at minimere rejserne. Derfor handler en stor del af mit arbejde også om at tale med at andre venues for at aftale, hvilke forestillinger, vi kunne blive enige om at få hertil næste år”.
LÆS OGSÅ: Internationalt netværksmøde i Aarhus sætter klimamæssig bæredygtighed i nyt perspektiv
Lader kunsten tale for sig selv
“Vi har haft en vigtig dialog internt om, hvad det er, vi vil med de internationale forestillinger. Vi vil bringe noget til Danmark, der udfordrer den måde, vi normalt oplever scenekunst,” siger Karen Toftegaard, der selv fremhæver særligt tre forestillinger på dette års CPH STAGE-program, som kan give det danske publikum nye oplevelser.
Heriblandt er netop Fuck Me af den argentinske koreograf Marina Otero, der giver et anderledes perspektiv på det at tage sin egen krop tilbage. “Som danser har hun oplevet forskellige ting, der var grænseoverskridende for hendes krop. Hun reclaimer det nu ved at iscenesætte mænd i det samme, som hun har været udsat for,” forklarer Toftegaard, der også understreger, at det har været vigtigt for CPH STAGE ikke at trække en dansk, feministisk kontekst ned over iscenesættelsen:
“Vi lader kunsten stå i det, det er. Et feministisk projekt ser også meget anderledes ud i en argentinsk kontekst. Vi bringer et værk, der skal skabe en nysgerrighed hos publikum om, hvad det er, der er på spil hos de andre”.
En tid i konstant udvikling
Et andet af de tre fremhævede værker er den skotske queer artist Sadiq Alis nonverbale The Chosen Harem. Alis muslimske baggrund står i kontrast til det queer club-miljø, som forestillingen kredser om. “Meget af det, vi oplever i disse år, er, at modsætninger pludselig smelter sammen. Som et brud med de gamle fortællinger, vi har om vores samfund. Tænkepausen under corona har også gjort det tydeligere, hvad det er for nuancer, vi har i de kulturer og de samfund, vi er en del af,” siger hun.
Den sidste forestilling er Sasha Waltz’ In C, som Toftegaard mener er “et godt eksempel på en helt anderledes type åbent værk. Der er et enormt flydende værk, hvor skiftende dansere følger nogle regler, men derudover selv bestemmer, hvor længe de vil være i bevægelserne. Det betyder, at værket skifter udtryk fra gang til gang, og passer rigtig godt til vores tid, hvor alting forandrer sig og er i konstant udvikling”.
LÆS OGSÅ: CPH Stage fejrer 10-års jubilæum med nyt samarbejde med Det Kongelige Teater
Nye perspektiver går begge veje
De internationale dele af CPH STAGE har to formål. Det er både et vindue for dansk scenekunst, der skal skaffe opmærksomhed i andre lande, men det er i høj grad også en måde at udvide egne horisonter.
“Det er vigtigt med et internationalt perspektiv og et internationalt udsyn på festivalen, for vi kan blive enormt inspirerede af de udviklinger, der sker i de andre lande. Alt, hvad der siges, siges af nogen, og alt, hvad vi siger, er påvirket af vores egne erfaringer. Men vi kan på en eller anden måde få forlænget eller udvidet vores horisont, når vi inviterer andre til at se på den danske scenekunst sammen med os. Det er både perspektivet ud til verden og fra verden ind til Danmark,” siger Karen Toftegaard.
“Både Fuck me og The Chosen Harem er allerede komplet udsolgte, så vi har på en eller anden måde gjort noget rigtigt,” afslutter hun, før hun igen skal tilbage til arbejdet med de sidste detaljer, inden CPH STAGE officielt begynder torsdag den 1. juni.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med CPH STAGE med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
