Teatrene er fortsat lukkede og det har store konsekvenser for såvel fremtidens scenekunst, publikum, branchens aktører og de igangværende produktioner.
ISCENE lader teatrene få ordet i den igangværende artikelserie Teater og nedlukning – hvad nu?, og samler her op på den respons, der er kommet fra branchen.
Hjælpepakkers benspænd og mental usikkerhed
”Det handler også om, hvornår vi får mulighed for at aflyse,” lød det konkret fra Teatret Svalegangens direktør Per Smedegaard, da ISCENE spurgte ham om konsekvenserne af nedlukningen i artikelserien Teater og nedlukning – hvad nu?.
Problematikken er central, for er man en produktionsvirksomhed, skal arbejdet være i gang, for at man kan gøre sig håb om kompensation fra i de nuværende hjælpepakker. Kort sagt, man skal være klar til genåbningen, hvilket er et krav, der giver god mening for mange virksomheder, men tilfører scenekunsten unødigt mange benspænd. Som direktør på Nørrebro Teater Mette Wolf påpeger: ”Udmeldingen – fortsæt prøverne men begræns al samvær – tror jeg skyldes et ønske om, at samfundet skal have kunst og kultur at vende tilbage til, så snart det er forsvarligt. Denne dobbelte udmelding er på mange måder en god tanke. Den kolliderer bare med, at teater ikke er en almindelig butik, hvor vi fra det ene øjeblik kan skrue op for varmen, tænde for lyset og byde folk ind. Hvis vi tager flere ugers prøve- og produktionsarbejde ud af ligningen nu, har det konsekvenser for det endelige produkt.”
Derudover har de fleste blandt freelancepersonalet fremadrettet kontrakter andetsteds, så de står ikke nødvendigvis til rådighed, når verden åbner igen. For slet ikke at tale om de mentale konsekvenser det har, at man arbejder i uvished om, hvorvidt en forestilling får premiere, eller i bedste tilfælde udskydes år frem i tiden. Som kommunikations- og salgschef på Odense Teater Julie Lindegaard pointerer: ”Det er klart utrygt for mange at skulle møde ind til prøver på forestillinger, som vi endnu ikke ved, om vi kan spille.”.
Skal teatrene gå digitalt og live-streame?
Skal teatrene i stedet live-streame, som Team Teatrets teaterleder Dorte Bebe er inde på, når hun siger, at ”hvis ikke Mombie kan opføres for et levende publikum i salen, forbereder vi en streaming-løsning”. Et tiltag, der siden er blevet en realitet, ligesom også Aalborg Teater har valgt at livestreame deres premiereaktuelle Herman Bang-forestilling Tine. På Det Kongelige Teater arbejdes der også digitalt, som fx pixi-balletten Prinsessen på ærten på deres digitale univers KGL Xtra, hvor kommunikationsdirektør Magnus Restofte afslører, at der er mere i vente: ”Vi er i fuld gang med at udvikle unik digital scenekunst, som er skræddersyet til digitale platforme.”
Ikke alle går digitalt
Det er dog ikke alle teatre, der ser de digitale tiltag som en potentiel løsning. ”Det sker ikke hos os”, lyder det fra Teatret Gruppe 38s kunstneriske leder Bodil Alling, som uddyber: ”Vi er et teater, og for os betyder det nærvær og RUM. Vi ville ikke kunne omsætte vores forestillinger til digitale visninger. Ingen af forestillingerne ville kunne omsættes uden stor tabt. Og mediet er så langt fra det, vi arbejder med.”
På Teatret Møllen vil teaterchef Nikolaj Mineka heller ikke gå digitalt, som han forklarer: “For mig er teater en live-oplevelse, hvor vi skal sidde i salen sammen. Teater er der, hvor vi oplever det sammen her og nu. Det kan de digitale alternativer i min optik ikke leve op til”.
Muligheder og nye dynamikker
Samtidig ser Nikolaj Mineka også at udfordringerne i kølvandet på pandemien medfører noget godt for teatrene. Konkret peger han på pandemiens indflydelse på Teatret Møllens produktion af Det ensomme hjerte: “uden at det direkte afspejles i den endelige forestilling, så har det haft en indflydelse. Restriktionerne er blevet en præmis, vi har måttet tage ind. Vi var meget bevidste om nærkontakt. Skal skuespillerne kysse hele tiden eller kan mindre gøre det? (…) Noget af det smukke ved teatret er jo netop, at det former sig efter den samtid, det bliver skabt i”.
På BaggårdTeatret kan kommunikationschef Jannie Schjødt Kold også se nogle nye dynamikker i pandemien, som hun siger: ”Det har mentalt været en mavepuster at omstille sig til en langt kortere forventningshorisont – som resten af samfundet også har måttet gøre – men der er også dynamiske fordele ved det. Vi havde i december mulighed for at afholde en mindre egnsteaterkonference. Temaet var teater i en pandemisk verden (…) Jeg tror aldrig, vi har talt så meget om, hvem vi er, hvad vi er, og hvordan vi forbinder os med publikum. Ingenting er selvfølgelige. Ingenting kører på rutinen, til gengæld er alt overlevelse. Hvem er vi, når scenen er os frarøvet? Hvordan når vi vores publikum? Det er for så vidt spørgsmål, der hele tiden har været der, men nu skæres der ind til knoglen, og den kunst, der kommer, svarer på de spørgsmål. Det positive er, at vi er savnede. Publikum savner os. På sin vis kan udgangspunktet for at skabe ikke være mere akut”.
Bellevue Teatrets direktør Pia Jette Hansen påpeger også muligheder i nedlukningen, som bl.a. har ført til nye tiltag på teatret: ”Det, at vi er blevet tvunget ud i at afprøve nye måder at gøre tingene på, har skabt nye formater, som både vi og publikum elsker. En gammel traver, som Folk og røvere i Kardemommeby, der har spillet på samme måde de sidste 40 år, har vi fuldstændig måtte justere på. Den spillede i 2020 i en forkortet udgave uden pause, der blev udvidet til også at foregå på stranden. En udvidelse af teateroplevelsen, som virkelig var en succes. Det har været en rigtig god proces”.
Uagtet hvem, der gør hvad, om der digitaliseres eller arbejdes frem mod live-forestillinger, er det uomtvisteligt en tid med store udfordringer. Tiden for genåbningen er en afgørende faktor for fremtidens scenekunst, dens aktører og publikum.
Vi fortsætter selvfølgelig med at følge udviklingen på ISCENE, og vi giver fortsat ordet til teatrene i artikelserien Teater og nedlukning – hvad nu?.
Du finder alle artikler i serien her.
